Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg

Christiansborg

Finansministeren

16. januar 2008

J.nr. 71-35

Endeligt svar på Det Politisk-Økonomiske Udvalgs spørgsmål nr. 5-8 af 10. januar 2008 (PØU alm. del).

Spørgsmål nr. 5:

Hvad kan ministeren oplyse om baggrunden for regeringens skiftende meldinger om den økonomiske politik – fra fremlæggelsen af finansloven, via valgkampen og udsagn om at der er råd til både skattelettelser og velfærd, om indgreb over for kommunernes økonomi til udtalelser og initiativer efter valget med trussel om kartoffelkur og udskydelse af en forhøjelse af børnechecken.

Svar:

I august 2007 offentliggjorde regeringen 2015-planen, Mod nye mål – Danmark 2015, som fastlægger de overordnede rammer og sigtepunkter for den økonomiske politik i de kommende år samt finanslovforslaget for 2008. Med afsæt heri blev finanspolitikkens aktivitetsvirkning skønnet til 0,3 pct. af BNP i 2008. Heri indgår skattenedsættelserne med en provenuvirkning, der præcist svarer til det, som indgik i skatteaftalen fra august 2007.

Det var det udgangspunkt for finanspolitikken, som regeringen gik til valg på.

Regeringen har meldt ud, at der med det kommende finanslovforslag for 2008 ikke lægges op til en lempeligere finanspolitik i 2008 end i det finanslovforslag, som blev offentliggjort i august 2007.

I den forbindelse skal jeg i øvrigt bemærke, at regeringen ikke har truet med en ny kartoffelkur, som det anføres i spørgsmålet.

Spørgsmål nr. 6:

Hvad er baggrunden for at regeringen kommer med forskellige meldinger om forhøjelsen af børnechecken og giver forskellige begrundelser for udskydelsen af denne forhøjelse.

Svar:

Regeringen har besluttet, at forslaget om forhøjelsen af børnefamilieydelsen skal indgå på forslaget til finanslov for 2008 og endeligt afklares i forbindelse med de kommende forhandlinger om Finansloven for 2008.

Spørgsmål nr. 7:

Vil ministeren garantere, at hverken stramning af finanserne eller øgede lønudgifter til lavtlønnede offentligt ansatte vil føre til et mindre omfang af velfærdsydelser.

Svar:

I henhold til 2015-planen sigter regeringen efter en gradvis styrkelse af den offentlige service, indenfor rammerne af en holdbar og stabilitetsorienteret økonomisk politik. Der henvises herudover til besvarelsen af spørgsmål 8.

Spørgsmål nr. 8:

Hvordan sikrer regeringen at regionerne og kommunerne har råd til at afsætte de lønstigninger på 1,7 mia. kr. regeringen har lovet at fremrykke uden det medfører besparelser på andre områder.

Svar:

I aftalerne mellem regeringen og henholdsvis KL og Danske Regioner om kommunernes og regionernes økonomi for 2008 indgår en teknisk antagelse om en samlet stigning i lønudgifterne fra 2007 til 2008 på 3,25 pct.

Regeringen, KL og Danske Regioner har drøftet denne aftaleforudsætning og er enige om at opjustere forudsætningen om stigningen i de kommunale og regionale lønudgifter fra 2007 til 2008 fra 3,25 pct. til 4,0 pct., jf. Aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner af 18. december 2007.

De aftalte niveauer for de kommunale og regionale serviceudgifter i 2008 og frem løftes som konsekvens heraf med henholdsvis 0,9 mia. kr. og 0,3 mia. kr. Det statslige bloktilskud reguleres tilsvarende for at sikre finansiering til disse udgifter. Merudgiften i staten ved en tilsvarende opjustering af lønforudsætningen på 0,75 pct. enheder skønnes til 0,5 mia. kr., således at den samlede offentlige lønsum isoleret set løftes med i størrelsesordenen 1,7 mia. kr. i 2008.

Forslaget om opjusteringen af lønforudsætningerne vil blive indarbejdet på det kommende finanslovsforslag for 2008, og den samlede finanspolitik i 2008 vil fremgå af Budgetoversigt 1 og Økonomisk Redegørelse, som offentliggøres i forbindelse med forslag til finanslov for 2008 i begyndelsen af februar 2008.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen