Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg Christiansborg |
|
Ministeren bedes oplyse, om det var en forudsætning for at få billigere flybilletter til San Francisco i 2005, at ministeren opholdt sig i to dage på et hotel på skatteborgerne regning i San Francisco?
Ministeriet for sundhed og forebyggelse har oplyst følgende:
â€Studieturen til San Francisco og Washington var for ministeren og 3 embedsmænd, hvor der var planlagt et tungt fagligt program.
Afrejse fra København fredag kl. 15.50 med en mellemlanding i Seattle 16.50 (lokaltid) afrejse Seattle 18.24 og ankomst San Francisco 20.44 (lokaltid - 9 timer). Herefter transport og indkvartering på hotel kl. 22.48 efter en samlet rejsetid på knap 16 timer. Ankomsttidspunktet til hotellet svarer til dansk tid lørdag kl. 7.48.
Billetprisen var 7.846 kr. på økonomiklasse. Det vil sige en billigbillet med udstedelses-restriktioner (som ikke kan ændres). Det har været anvendt økonomiklasse på hele turen. Besparelsen, som anført på fakturaen fra ViaTravel, er officiel rabat på økonomi-klasse kr. 50.821 pr. billet i forhold til en normal billet uden restriktioner (businessklasse). Rejsebureauet oplyser, at dette har været den billigst mulige rejseløsning på bookingtidspunktet.
I Finansministeriet Tjenesterejseaftale fra 2000, som er gældende for ministerierne, står følgende omtalt vedrørende brug at rabatordninger:
â€Â§ 13. Rabatordninger.
Ved anvendelse af rabatordninger mv. vedrørende offentlige transportmidler, som bevirker, at tjenesterejsen bliver af længere varighed, end det tjenstligt er nødvendigt, ydes godtgørelse for merudgifter for hele rejsens varighed, og de dage, som tjenesterejsen forlænges med, betragtes som tjenstlige.
Stk. 2. Anvendelse af rabatordninger mv. i henhold til stk. 1 forudsætter dels, at der alle forhold taget i betragtning kan opnÃ¥s en rimelig besparelse for tjenestestedet, dels at den ansatte er indforstÃ¥et med, at opholdet forlænges.â€
Der blev i forbindelse med rejsebestillingen i ministeriet lavet en skønsmæssig beregning, hvor hensynet til de samlede udgifter blev vejet op i mod ovenstående.
Ud fra en samlet vurdering af rejsetid, omkostninger og delegationens behov for restituering efter en lang rejse og tidsforskel forud for et tungt fagligt program finder ministeriet således, at den valgte rejseform er fornuftig og omkostningsbevidst.
Ministeriet har til brug for besvarelsen udarbejdet en opgørelse, hvor regnskabet for den afholdte rejse sammenholdes med afrejse om lørdagen på business-class. Det fremgår, at dette ville have medført en merudgift for ministeriet på kr. 194.284,86 i forhold til den valgte rejseform.
Ministeriet finder pÃ¥ den baggrund, at studierejsen til USA var helt efter reglerne, havde et relevant formÃ¥l og at udgifterne hertil havde et rimeligt niveau.â€
Jeg kan henholde mig hertil.
Lars Løkke Rasmussen