STATSMINISTERIET

                                                                                                        Dato:  6/5 2008

 

 

Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 39 (alm. del) stillet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg.

 

 

 

 

 

Spørgsmål:

 

»Statsministeren bedes kommentere vedlagte artikel "Fogh talte usandt om sin ven" fra Dagbladet Børsen, tirsdag den 23. april.«

 

 

Svar:

 

På pressemødet den 22. marts 2008 stiller dagbladet Børsens journalist et spørgsmål om Fritz Schur, hvori han nævner tre selskaber – SAS, Post Danmark og DONG.  Jeg svarer ved at henvise til, at Fritz Schur er udpeget ”til de pågældende bestyrelser af en socialdemokratisk regering”. Under mit svar var jeg uopmærksom på spørgerens opremsning af selskaber, hvorved mit svar kom til at fremstå sådan, at Fritz Schur i alle de tre nævnte tilfælde skulle være udpeget til bestyrelsen af en socialdemokratisk regering.

 

På et andet spørgsmål på samme pressemøde svarede jeg, at det er en socialdemokratisk regering, som har indsat Fritz Schur i de fleste af de steder, hvor han sidder. Derved kom mine to svar til at stride mod hinanden, hvilket jeg selvsagt beklager. Men da jeg udtrykkeligt på pressemødet sagde, at Fritz Schur de fleste steder er udpeget af en socialdemokratisk regering, må jeg afvise påstanden om at have udtalt mig i strid med sandheden.

 

Forholdet er det, at den tidligere regering udpegede Fritz Schur til bestyrelsesposter i SAS og Post Danmark, mens den nuværende regering har udpeget Fritz Schur til bestyrelsen i DONG.

 

Min pointe var, at den tidligere regering har udpeget Fritz Schur til bestyrelsesposter, fordi de mente, at han var den bedst kvalificerede, og at jeg derfor ikke kunne forstå, hvis nogen skulle anse udpegningen af Fritz Schur til bestyrelsesposter for betænkelig.

 

Jeg mener derfor, at der er tale om en bagatelagtig fortalelse.

 

Â