Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Det Politisk-Økonomiske Udvalg har i brev af 18. juli 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 308 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).

 

 

Spørgsmål nr. 308:

”Ministeren bedes redegøre for, hvad beskæftigelsesministeriet gjorde da sagen om brug af statslige faciliteter til partiformål viste sig at være et meget omtalt problem i statsministeriet?”

 

Endeligt svar:

Som oplyst i samrådet den 18. juli 2008 vidste jeg, da jeg blev udnævnt som beskæftigelsesminister, at der bl.a. af praktiske grunde i forhold til min kalender skulle afholdes forskellige parti-interne møder i ministeriet. Derfor gjorde jeg det også fra første dag klart, at regninger fra disse møder skulle sendes til Venstre.

 

Disse retningslinier, finder jeg, er fuldstændig korrekte og dækkende for de arrangementer, der afholdes i Beskæftigelsesministeriet. Men som omtalt i samrådet den 18. juli 2008 har jeg desværre måtte konstatere, at regninger ikke var blevet videresendt i alle tilfælde. Det har ministeriet og jeg som oplyst i samrådet den 18. juli 2008 beklaget. Fejlene er nu blevet rettet. Beløbene er blevet opkrævet og er indbetalt til ministeriet.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen