Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] www.vfm.dk
|
Under henvisning til Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalgs brev af 16. juni 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 263 (PØU alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Bødskov (S).
Â
â€Under henvisning til PØU alm. del – bilag 114 vedrørende oversigt over pressekontakt i forbindelse med de Konservative ministres valgkamp i 2005/Venstres ministres valgkampagne i 2007, bedes ministeren redegøre for ministerens kontaktpersons daværende ansættelsesforhold og hvilket arbejde, der skulle udføres af den anførte kontaktperson. I den forbindelse bedes oversendt den korrespondance, som den enkelte kontaktperson havde i perioden op til og under valgperioden, der vedrører forberedelse til folketingsvalg, afholdelse og forberedelse af valgmøder og andre valgrelaterede aktiviteter, herunder eksempelvis kontakt med ministerens valgkreds, ministerens partisekretariat/partiorganisation og øvrige bidragydere til ministerens valgkampsforberedelse og aktiviteter.â€
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der dels ønskes oplysninger om den anførte kontaktpersons daværende ansættelsesforhold, og hvilket arbejde den pågældende skulle udføre i forbindelse med min valgkampagne i 2007, og dels at der ønskes oversendt kopi af den pågældendes eventuelle korrespondance i perioden op til og under valgkampen, som vedrører forberedelse af valgkampen. Jeg blev udnævnt til socialminister og minister for ligestilling den 12. september 2007. Min besvarelse vedrører således perioden fra 12. september 2007 til valget den 13. november 2007.
Den anførte kontaktperson var ansat som pressesekretær i Socialministeriet på almindelige ansættelsesvilkår. Som pressesekretær havde den pågældende ansvaret for overvågningen af den daglige presse, varetagelse af løbende henvendelser og forespørgsler fra journalister og udsendelse af pressemeddelelser og andet presserelevant materiale.
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 190 PØU (alm. del) har jeg ikke modtaget rådgivning eller bistand fra den anførte kontaktperson vedrørende forberedelsen af valgkampen i perioden fra 12. september 2007 til 24. oktober 2007, hvor der blev udskrevet folketingsvalg.
Under valgkampen varetog den pågældende medarbejder visse praktiske forhold vedrørende bistand til tilrettelæggelse og koordinering af forholdet mellem mine opgaver i ministeriet og mine kampagnearrangementer. Som det er fremgået af dagspressen, er grænserne for brugen af en almindeligt ansat embedsmand under en valgkamp ved en beklagelig fejl i nogle enkelte tilfælde overtrådt efter udskrivelsen af valget 24. oktober 2007. Jeg beklager forholdet og har endvidere taget initiativ til, at der sker en præcisering af ministeriets interne regler, så dette ikke sker igen.
Velfærdsministeriet har den 30. maj 2008 på begæring fra TV 2 udleveret vedlagte materiale om den pågældende kontaktpersons korrespondance i perioden 24. oktober til 14. november 2008 vedrørende valgrelaterede emner. Det samme materiale oversendes hermed til udvalget.
Karen Jespersen