Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg

Christiansborg

Finansministeren

10. juli 2008

 

Endeligt svar på Det Politisk-Økonomiske Udvalgs spørgsmål nr. 257 af 16. juni 2008 ().

Spørgsmål:

Under henvisning til PØU alm. del — bilag 114 vedrørende oversigt over pressekontakt i forbindelse med de Konservative ministres valgkamp i 2005/Venstres ministres valgkampagne i 2007, bedes ministeren redegøre for ministerens kontaktpersons daværende ansættelsesforhold og hvilket arbejde, der skulle udføres af den anførte kontaktperson. I den forbindelse bedes oversendt den korrespondance, som den enkelte kontaktperson havde i perioden op til og under valgperioden, der vedrører forberedelse til folketingsvalg, afholdelse og forberedelse af valgmøder og andre valgrelaterede aktiviteter, herunder eksempelvis kontakt med ministerens valgkreds, ministerens partisekretariat/partiorganisation og øvrige bidragsydere til ministerens valgkampsforberedelser og aktiviteter.

Svar:

Ifølge bilag 114 fremgår det, at ministeren havde Jacob Winther som kampagneleder under valgkampen i 2007. Jacob Winther var ikke ansat i Finansministeriet og ministeriet er derfor ikke bekendt med arbejdsforhold mv.

Finansministeriet har ikke i journalsystemet fundet korrespondance mellem ministeriet og Jacob Winther under valgkampen i 2007.  

Med venlig hilsen

Bertel Haarder, fungerende finansminister