UDENRIGSMINISTERIET

 

   

                                                                                                             Den 3. juli 2008

 

Udenrigsminister Per Stig Møllers svar på spørgsmål nr. 256 (alm.del) stillet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg efter ønske fra Morten Bødskov (S).

 

Spørgsmål 256:

Under henvisning til PØU alm.del – bilag 114 vedrørende oversigt over pressekontakt i forbindelse med de Konservative ministres valgkamp i 2005/Venstres ministres valgkampagne i 2007, bedes ministeren redegøre for ministerens kontaktpersons daværende ansættelsesforhold og hvilket arbejde, der skulle udføres af den anførte kontaktperson. I den forbindelse bedes oversendt den korrespondance, som den enkelte kontaktperson have i perioden op til og under valgperioden, der vedrører forberedelse til folketingsvalg, afholdelse og forberedelse af valgmøder og andre valgrelaterede aktiviteter, herunder eksempelvis kontakt med ministerens valgkreds, ministerens partisekretariat/partiorganisation og øvrige bidragsydere til ministerens valgkampsforberedelser og aktiviteter.

 

Svar:

Som det fremgår af PØU alm.del – bilag 114 var min kontaktperson under valgkampen i 2005 kampagneleder Peter Kastoft. Peter Kastoft har ikke været ansat i Udenrigsministeriet og ministeriet er derfor ikke bekendt med arbejdsforhold mv.

Udenrigsministeriet har ikke i journalsystemet fundet korrespondance mellem ministeriet og Peter Kastoft under valgkampen i 2005.