Minister for Ligestilling

Velfærdsministeriet

Ligestillingsafdelingen

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 7226 9780

Fax. 7226 9780

E-mail [email protected]

 

SCN/ J.nr. 2008-2181

Folketingets Politisk-Økonomiske udvalg

 

 

 

Dato: 5. maj 2008

 

 

Under henvisning til Folketingets Politisk-Økonomiske udvalgs brev af 28. marts 2008 følger hermed minister for ligestillings svar på spørgsmål nr. 24 (PØU Alm. del).

­

 

Spørgsmål nr. 24:

 

”Er ministeren enig i, at der eksisterer et misforhold, når samlevende ikke har gensidig forsørgelsespligt overfor hinanden, men at samleverens indkomst alligevel får indflydelse på størrelsen af forsørgelsesydelsen?”

 

 

Svar:

 

Udviklingen i de seneste mange år er generelt gået i retning af en større og større ligestilling af samlevende med gifte. Det gør sig gældende på en lang række områder, herunder også i forhold til reglerne om social pension, hvor der nu stort set er fuld ligestilling mellem samlevende og gifte. Der har løbende været meget stor opbakning i Folketinget til denne gradvise ligestilling af samlevende med gifte på pensionsområdet.

 Forside Lovbutik  

Når man på pensionsområdet fastsætter ydelsesniveau og regler om indtægtsregulering, så er det naturligvis også ud fra en politisk vurdering af prioriteringen og målretningen af de offentlige ydelser.

 

Formålet med for eksempel en førtidspension er at sikre forsørgelsesgrundlaget for personer, der på grund af nedsat arbejdsevne ikke kan forsørge sig selv ved et arbejde. Der er tale om en forsørgelsesydelse, der er målrettet personer efter deres forsørgelsesbehov. I de tilfælde, hvor en førtidspensionist er i stand til at opretholde en vis indtægt, eller hvor førtidspensionisten er gift eller samlevende, og partneren har en indkomst, som indgår i parrets samlede forsørgelse, foretages der derfor indtægtsregulering af pensionen.

 

Samtidig skal det bemærkes, at såvel efter den gamle som den nye ordning, er pensionisten sikret sit eget forsørgelsesgrundlag.

 

For førtidspensionister på gammel ordning berører aftrapning som følge af ægtefælle/samlevers erhvervsindkomst alene pensionstillægget og eventuelle personlige tillæg. Aftrapningen af pension som følge af ægtefælle/samlevers erhvervsindkomst kan efter de gældende regler højst udgøre 28.752 kr. i 2008, svarende til størrelsen af pensionstillægget. Hertil kommer aftrapningen af eventuelle helbredstillæg og varmetillæg, hvor en eventuel ydelse aftrappes efter størrelsen af den personlige tillægsprocent, og personlige tillæg, hvor størrelsen afhænger af de individuelle forhold. Grundbeløbet nedsættes alene på grundlag af pensionistens egen indkomst. Erhvervsudygtighedsbeløb, invaliditetsbeløb og ekstra tillægsydelse indtægtsreguleres ikke.

 

For førtidspensionister på den nye ordning består førtidspensionsydelsen til en gift eller samlevende pensionist af ét samlet beløb (155.364 kr. årligt i 2008), der indtægtsreguleres på baggrund af ægtefællernes eller de samlevendes samlede indtægter ud over den sociale pension.

 

Aftrapningen af førtidspensionen som følge af ægtefællens eller samleverens indtægt kan maksimalt udgøre 31.140 kr., hvis førtidspensionisten ikke selv har supplerende indtægter. I et sådant tilfælde er det alene ægtefællens eller samleverens indtægter i intervallet 253.964 kr. til 357.764 kr., der medfører reduktion af førtidspensionen. Ægtefællen eller samleverens indtægter herudover medfører ikke nedsættelse af førtidspensionen.

 

En førtidspensionist uden egne supplerende indtægter er derfor sikret en førtidspensionsydelse på mindst 124.224 kr. om året. Det svarer til, at pensionisten bevarer ca. 80 pct. af førtidspensionssatsen til gifte eller samlevende.

 

Som det fremgår af ovenstående, vil en førtidspensionist på ny ordning uden egne indtægter, således som minimum få udbetalt en ydelse på 10.352 kr. om måneden før skat efter de gældende regler.

 

På baggrund af det beskrevne formål med førtidspensionsydelsen mener jeg ikke, at der et misforhold mellem reglerne om indtægtsregulering på grundlag af samleverens indkomst, og det forhold at samlevende ikke har gensidig forsørgelsespligt.

 

Pensionisten er således sikret en egen indkomst, selvom der sker en målretning i forhold til det samlede forsørgelsesgrundlag.

 

 

 

Karen Jespersen

 

 

/ Mette Seneca Kløve