Det Politisk-Økonomiske Udvalg

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

Hermed fremsendes svar på alm. del - spørgsmål nr. 234 og 235 stillet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg, af ikkemedlem af udvalget (MFU), den 13. juni 2008. 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 


 

Alm. del - spørgsmål nr. 234 stillet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg den 13. juni 2008 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling   

 

 

Spørgsmål 234

 

I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 154 bedes ministeren oplyse, om det noteres hver gang det er aftalt, at 11-timers reglen fraviges eller på hvilke andre måder ministeriet sikrer, at der er forsvarlige arbejdsmiljøforhold og at der tages hensyn til sikkerheden for andre trafikanter?

 

Svar

 

Ministeriet noterer ikke, hver gang 11 timers-reglen fraviges. I arbejdstiden indgår der perioder med ventetid, og der er således normalt ikke tale om kørsel, der strækker sig over mange timer.

 

Jeg kan dog supplerende tilføje, at ministeriet naturligvis er opmærksom på at sikre en forsvarlig arbejdstilrettelæggelse for alle ministeriets ansatte. Derfor indgik ministeriet da også i 2005 en aftale om en deleordning med Fødevareministeriet, sådan at de to ministre hver har en ekstra chauffør på halv tid.

 

Spørgsmål 235

 

I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 154 bedes ministeren oplyse, hvor ofte ministeren selv har kendskab til, at ministerens chauffør har fraveget 11 timers reglen.

 

Svar

 

Jeg forudsætter naturligvis, at arbejdet for alle ansatte i mit ministerium tilrettelægges i overensstemmelse med gældende ret. Jeg mener i den forbindelse, at en medarbejder og dennes personaleansvarlige chef har en fælles forpligtelse til at sikre dette.