Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg

Christiansborg

Finansministeren

 

 

Svar på Det Politisk-Økonomiske Udvalgs spørgsmål nummer 201 af 13. juni 2008 (alm.del).

Spørgsmål:
Finansministeren bedes oplyse, hvilke regler der gælder for særskilt honorering af ministerchaufførers arbejde ud over 37 timer?

Svar:
Til tjenestemandsansatte ministerchauffører ydes der, i henhold til aftale af 27. september 1982 mellem finansministeren og den forhandlingsberettede centralorganisation, et særligt tillæg som godtgørelse for, at de pågældende er undtaget fra de almindelige arbejdstidsregler og reglerne om arbejdsbestemte tillæg. Tillægget udgør 81.000 kr. årligt i oktober 1997 niveau (102.354,84 i april 2008 niveau).

Til overenskomstansatte ministerchauffører ydes et tilsvarende tillæg, jf. organisationsaftalen for vagtfunktionærer.


Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen