Dato:            9. juni 2008

Kontor:        Sekretariatet

J.nr.:              2008-0399-216

Sagsbeh.:     tas

Fil-navn:      Dokument 3

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 166 (Alm. del), som Det Politisk-Økonomisk Udvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 26. maj 2008.

 

Spørgsmål 166:

"Har ministeren haft ministerchauffører, som ikke har overholdt 11 timers-reglen?"

 

 

Svar:

Ministerchaufføren er omfattet af aftale af 2. september 1981 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation I om fravigelse af arbejdsmiljølovens bestemmelser om daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn. Aftalen indebærer bl.a., at den daglige hviletid kan udskydes eller nedsættes til 8 timer i det omfang udførelsen af chaufførhvervet nødvendiggør den pågældende ministerchaufførs tilstedeværelse. Hviletiden kan endvidere i ganske særlige tilfælde efter aftale med den enkelte chauffør nedsættes til under 8 timer.

 

Ministerchaufføren i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse foretager ikke systematisk tidsregistrering, men det må antages, at der inden for rammerne af aftalen af 2. september 1981 i en række tilfælde er sket en fravigelse af 11 timers-reglen.