Folketinget

Det Politisk-Økonomiske Udvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk

Telefon  3392 3390
Telefax  3392 3913
e-post    [email protected]

Dokument nr. 370842

Dato:  30. maj 2008

 

 

Det Politisk-Økonomiske Udvalg har ved brev af 21. maj 2008  bedt om min besvarelse af følgende spørgsmål efter ønske fra Morten Bødskov (S):

Spørgsmål 127

Ministeren bedes fremsende en opgørelse over det samlede antal medarbejdere i 2008, der har arbejdsopgaver relateret til intern og ekstern kommunikation, kommunikationsrådgivning, presse og medier, herunder studentermedarbejdere, pressemedarbejdere, pressekonsulenter, pressechefer, kommunikationsmedarbejdere, kommunikationskonsulenter, kommunikationschefer og særlige rådgivere, fordelt på hver enkelt styrelse og institution i ministeriet samt inddelt i stillingskategori.

Svar:

Jeg kan oplyse, at Kirkeministeriet i 2008 har ansat 1 chefkonsulent, der har arbejdsopgaver relateret til intern og ekstern kommunikation.

Spørgsmål 128

Ministeren bedes fremsende en opgørelse over de samlede udgifter til medarbejdere i 2007, der har arbejdsopgaver relateret til intern og ekstern kommunikation, kommunikationsrådgivning, presse og medier, herunder studentermedarbejdere, pressemedarbejdere, pressekonsulenter, pressechefer, kommunikationsmedarbejdere, kommunikationskonsulenter, kommunikationschefer og særlige rådgivere, fordelt på hver enkelt styrelse og institution i ministeriet samt inddelt i stillingskategori.

Svar:

Jeg kan oplyse, at Kirkeministeriets samlede lønudgifter i 2007 til intern og ekstern kommunikation var på 587.357,14 kr. inkl. pensionsudgifter. Herudover var der udgifter til kontor, PC, lys, varme m.v., som indgår i departementets samlede udgifter. Lønudgiften vedrørte løn til 1 chefkonsulent på 541.758,33 kr. Herudover har der i 2007 været tilknyttet en særlig rådgiver med en samlet lønudgift på 45.498,81 kr. Kirkeministeriet betalte 1/5 af den særlige rådgivers løn, og den resterende del blev betalt i Undervisningsministeriet, hvor rådgiveren var ansat. Det skal bemærkes. at det var den samme minister for begge ministerier.

 

Birte Rønn Hornbech

                                                            /Klaus Kerrn-Jespersen