Â
	J.nr. BLS-401-00165
	Den 21. januar 2008

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 86 - 89 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

 

Spørgsmål 86

Agter ministeren at foretage en undersøgelse af kviksølvindholdet i fisk og rovfisk fra Gudenåen og Randers Fjord, jf. omtale den 7. januar 2008 på www.dr.dk/regioner/aarhus/regional samt at en analyserapport fra Eurofins, Steins Laboratorium A/S?

 

Svar

Undersøgelse af kviksølv i fisk gennemføres primært af hensyn til fødevaresikkerhed. Jeg har derfor forelagt spørgsmålet for fødevareministeren, som har svaret følgende:

”Der er EU grænseværdier for tungmetaller i fisk, herunder kviksølv. For aborre er grænseværdien 0,5 mg/kg[1] og for f.eks. ål og gedde er grænseværdien 1,0 mg/kg. I den analyserede aborre fra Gudenåen er der fundet et indhold af kviksølv på 0,25 mg/kg, hvilket er under grænseværdien. Den pågældende aborre ville lovligt kunne sælges kommercielt.

Fødevarestyrelsen finder ikke, at der på baggrund af denne ene prøve er belæg for en mere omfattende undersøgelse af indholdet af kviksølv i fisk fra Gudenåen, idet indholdet af kviksølv i den undersøgte aborre ikke er alarmerende højt. Indholdet af kviksølv akkumuleres med fiskens størrelse og alder. De største fisk vil derfor have det højeste indhold af kviksølv. Størrelsen på den analyserede aborre fra Gudenåen er ikke kendt for Fødevarestyrelsen. Ifølge norske undersøgelser er indholdet af kviksølv i aborre under 30 cm typisk under grænseværdien på 0,5 mg/kg, men afhængig af fangststedet vil større aborre kunne have et højere indhold, specielt aborre større end 40 cm.

I 2005 lavede Fødevarestyrelsen et kontrolprojekt med analyse af kviksølv i fisk, herunder ferskvandsfisk. Projektet skulle have omfattet aborre, men fødevarekontrollen kunne ikke finde aborre på det kommercielle marked på det tidspunkt.”

 

Spørgsmål 87

Synes ministeren, at det er betryggende, at der er konstateret høje kviksølvforekomster i en aborre fra Gudenåen?

 

Svar

Kviksølv i høje koncentrationer i fisk giver anledning til bekymring både i relation til miljøtilstanden og i relation til fødevaresikkerhed i de vandområder, hvor fiskene opholder sig.

 

I forhold til miljøtilstanden i Gudenåen og Randers Fjord er der behov for at vurdere om det fundne kviksølvindhold i én fisk fra et sted er en enlig svale, eller om det er udtryk for et miljøproblem, og om det i bekræftende fald er i hele vandsystemet eller afgrænset til konkrete steder. Analysen af problemet og vurdering af behovet for særlige indsatser indgår allerede i det igangværende vandplanarbejde under vandrammedirektivet og miljømålsloven. Udkast til vandplan 2009 sendes i offentlig høring inden udgangen af 2008.

 

Spørgsmålet i relation til fødevaresikkerheden har jeg forelagt fødevareministeren, som har svaret følgende:

 

“Det er kendt, at aborre akkumulerer kviksølv. Dette er baggrunden for, at Fødevarestyrelsen har medtaget aborre i kostrådet til gravide, ammende og børn, selv om aborre har en lav grænseværdi for kviksølv i forhold til flere af de andre rovfisk.

 

I Norge er der fundet indhold af kviksølv i aborre i visse søer på op til 6 mg/kg, altså væsentligt højere end indholdet i den analyserede aborre fra Gudenåen.”

 

 

 

Spørgsmål 88

Agter ministeren sammen med fødevareministeren at tage yderligere skridt til at se på fødevaresikkerheden, herunder se på om der skal udstedes advarsler mod indtagelse af rovfisk fra Gudenåsystemet for børn og gravide?

 

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for fødevareministeren, som har svaret følgende:

 

”Fødevarestyrelsen har siden 2003 haft et kostråd om at gravide, ammende og børn under 14 år skal begrænse deres indtag af store rovfisk. Kostrådet findes på hjemmesiden www.altomkost.dk. I kostrådet er medtaget ferskvandsfiskene aborre, gedde og sandart.”

 

 

Spørgsmål 89

Agter ministeren at undersøge, hvor kilden til den høje kviksølvforekomst findes?

 

Svar

Når der i vandmiljøet findes koncentrationer af forurenende stoffer, der over­stiger fastsatte miljøkvalitetskrav, er det nødvendigt at finde kilden eller kilderne hertil og vurdere om der er behov for at træffe foranstaltninger til at regulere disse. For Gudenåen og Randers Fjord indgår dette allerede i det igangværende vandplanarbejde, som omtalt i besvarelsen på spørgsmål nr. 87.