|
|
Den 11. februar 2008
Vil ministeren redegøre faktuelt for, hvilke typer øvelser de danske miljøskibe til overvågningen af olieforurening på havet udfører i vinterhalvåret fra oktober til april og, hvor ofte disse øvelser finder sted.
Til brug for min besvarelse er Forsvarskommandoen anmodet om en udtalelse. Forsvarskommandoen har i den anledning udtalt følgende, som jeg kan henholde mig til:
â€Forsvarskommandoen oplyser, at der Ã¥rligt afvikles 5-6 samarbejdsøvelser i beskyttelse af havmiljøet med deltagelse af kapaciteter fra f.eks. Søværnets Operative Kommando, Beredskabsstyrelsen, politiet og de kommunale redningsberedskaber. NedenstÃ¥ende oversigt udviser de planlagte nationale samarbejdsøvelser i 2008:
· 11. – 12. marts:         Anholt (Kattegat).
· 22. – 23. april:           Smålandsfarvandet.
· 19. – 20. august:       Ålbæk Bugt (Kattegat).
· 16. – 17. sept.:          Lillebælt Nord.
· 21. – 22. okt.:           Kadet Renden.
Antallet af samarbejdsøvelser svarer til niveauet for 2007.
Derudover deltager søværnet og miljøskibene i årligt
tilbagevendende internationale øvelser, i regi af HELCOM, Bonn Agreement og
Københavnsaftalen. I den udstrækning Danmark er vært
for en øvelse, placeres de internationale øvelser som oftest sammen med de
nationale samarbejdsøvelser.
Forsvarskommandoen gør opmærksom på, at der ikke afvikles øvelser fra udgangen af oktober til begyndelsen af marts, idet der er øget sandsynlighed for dårligt vejr og dermed øget risiko for skader på personel og materiel. Disse begrænsninger er også gældende for vores nabolande.
Forsvarskommandoen vurderer, at det med den nuværende Ã¥rlige øvelsescyklus er muligt at sikre en tilfredsstillende og konstant grad af professionalisme for udførelse af olieforureningsbekæmpelse inden for procedure, kommunikation, koordination og samarbejde mellem alle involverede myndigheder og entreprenører. Det er derfor ingen grund til at planlægge yderligere øvelsesaktivitet i vintermÃ¥nederne, uagtet at risikoen for ulykker er forøget pÃ¥ dette tidspunkt af Ã¥retâ€.
Jeg vedlægger til orientering som bilag en oversigt for øvelseskalenderen for havmiljøøvelser 2005 – 2008 udarbejdet af Forsvarskommandoen.