J.nr. MST-106-00020

 

Den 23. januar 2008

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 83 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 83

Hvad vil ministeren konkret gøre for at afhjælpe Danmarks ringe miljømæs-sig position, hvad angår forurening med især kvælstofoxider og ammoniak jf. vedlagte artikel fra Politiken den 3. januar 2008: "Danmark blandt EU's værste forurenere" og Acid News No. 4, 2007.

 

 

Svar

Overordnet går det godt med at få nedbragt den samlede luftforurening i Danmark. Vi har opnået markante reduktioner på mellem 40 og 95 % for de væsentligste kilder til luftforurening.

 

Regeringen vil naturligvis iværksætte yderligere tiltag for at sikre tilstrækkelige NOx-reduktioner. Regeringen arbejder således både på en afgift på NOx-udslip fra stationære anlæg og offshore, samt tiltag overfor kilder, der ikke bliver omfattet af afgiften. Her viser analyser, at reduktionstiltag i forhold til fiskekuttere og færger er omkostningseffektive tiltag.

 

Danmark har opnået en markant reduktion i ammoniak udslippet med en stort set uændret produktion. Den nye husdyrlov vil føre til yderligere markante reduktion i de kommende år, og det forventes, at Danmarks ammoniak udslip vil være halveret i 2010 i forhold til 1986, hvor udslippet toppede.

 

Det danske udslip af luftforurening opgøres i 4 hovedkategorier af forurenende stoffer: svovldioxid (SO2), kvælstofdioxider (NOx), ammoniak (NH3) og kulbrinter (VOC). Der er opstillet nationale målsætninger for reduktioner af det danske udslip i NEC-direktivet og Göteborg protokollen under den europæiske konvention om grænseoverskridende luftforurening (UN-ECE/CLRTAP) frem til 2010.

 

Danmark har opnået betydelige reduktioner for alle fire stofgrupper:

Stof

Højeste udslip

1000 tons

Ã…r

 

Udslip i 2006

1000 tons

Reduktion

frem til 2006

MÃ¥l i 2010

1000 tons

SO2

450

1980

25

94%

55

NOx

323

1991

185

43%

127

NH3

139

1986

75

46%

69

VOC

181

1989

108

40%

85

 

Som det fremgår af ovenstående tabel har Danmark opnået en markant nedgang i luftforureningen fra alle fire stofgrupper, uanset at produktion, transport og velfærd har været støt stigende.

 

Spørgsmålet om yderligere initiativer i form af en afgift på NOx-udslip indgår i drøftelserne i forbindelse med de aktuelle energiforhandlinger. Endelig vil jeg på Danmarks vegne arbejde for yderligere reduktioner i forbindelse med det kommende EU direktiv om nationale emissionslofter.