J.nr. MST-704-00038

 

Den 28. januar 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 81 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål

”Vil ministeren oplyse, hvornår den landsdækkende undersøgelse af kommunernes plastindsamling, som Miljøstyrelsen har sat i gang, er færdig?”

 

Svar

Spørgsmålet har været forelagt Miljøstyrelsen, der oplyser, at styrelsen er ved at lægge sidste hånd på undersøgelsen, men mangler endnu endelig verificering af oplysninger fra syv kommuner.

 

De foreløbige resultater af undersøgelsen viser dog, at langt hovedparten af kommunerne har etableret en indsamlingsordning for plastemballageaffald. Optællingerne viser, at en lille håndfuld af kommunerne endnu ikke har etableret en ordning, heraf har tre kommuner dog givet udtryk for, at de forventer at igangsætte en ordning i løbet af foråret 2008.

 

De fleste kommuner har etableret en bringeordning, hvor borgerne skal aflevere plastemballageaffaldet på den kommunale genbrugsplads. Omkring 20 % af kommunerne har tillige etableret en henteordning, hvor plastemballageaffaldet indsamles ved husstanden – oftest i forbindelse med storskraldsindsamlingen.

 

Når undersøgelsen er færdig og der eksisterer et fuldstændigt billede over situationen i samtlige kommuner, vil Miljøstyrelsen rette henvendelse til de kommuner, som ikke har etableret en ordning.

 

Undersøgelsen vil, når den er færdig, være tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside.

 

 

Â