Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 8 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Spørgsmål 8
â€Har ministeren foretaget økonomiske overvejelser over henholdsvis â€cost of action†og â€cost of inaction†vedr. olielækkende skibsvrag i danske farvande?â€
Svar
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 2 overtog Forsvarsministeriet i 2000 Miljøministeriets kompetencer for så vidt angår den statslige maritime miljøovervågning og håndhævelse af regler vedrørende olie- og kemikalieforurening af havet og de kystnære dele af søterritoriet. Forsvarsministeriet/Farvandsvæsenet administrerer desuden Vragregistret, hvori alle vrag, der i dag kommer til Farvandsvæsenets kendskab, registreres.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Forsvarsministeriet, der oplyser følgende til besvarelsen:
â€Forsvarskommandoen kan oplyse, at der ikke er foretaget sÃ¥danne overvejelser, da forsvaret endnu ikke har haft indikationer pÃ¥ skibsvrag i danske farvande, der lækker olie.
Farvandsvæsenet har foretaget et overordnet skøn over, hvad omkostningerne til en total opmåling af dansk farvand, det vil sige lokalisering af skibsvragene, vil anløbe. Når det lægges til grund, at alle danske farvande, som ikke er opmålte siden 1995, skal dækkes, og at alle vrag med en længde større end 15 m skal findes, skønnes det, at omkostningerne vil andrage knap 2 milliarder kr. i alt for de indre danske farvande og Nordsøen.
Der er ikke i ovenstÃ¥ende skøn medtaget omkostninger til en efterfølgende identifikation af de fundne vrag og til vurdering af miljørisici.â€