Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 66 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. december 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Anette Arnsted

 


Spørgsmål nr. 66 fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg (Alm. del):

 

”Hvad kan ministeren oplyse om overvejelserne i EU-regi på området, og har ministeren kendskab til forstærkede krav eller planer herom i andre lande, herunder i andre EU-lande?”

 

Svar:

 

Det kan oplyses, at der på foranledning af Europa-Kommissionen har været afholdt workshops i 2007 i CIECA-regi (en international organisation for køreprøvemyndigheder) om bl.a. miljø- og energirigtig kørsel. I den forbindelse er der udarbejdet en rapport af 5. november 2007 om et CIECA-projekt om miljø- og energirigtig i køreuddannelse og køreprøver til kategori B (almindelig bil). Rapporten beskriver bl.a., hvordan miljø- og energirigtig kørsel indgår i køreuddannelsen og køreprøverne i Tyskland, Finland, Schweiz, Holland og Sverige.

 

Kommissionen har over for Rigspolitiet oplyst, at den, når der foreligger klare resultater og erfaringer med hensyn til miljø- og energirigtig kørsel, vil videregive disse oplysninger til det såkaldte kørekortudvalg (et udvalg nedsat i henhold til EU’s kørekortdirektiv med henblik på at bistå Kommission i forbindelse med ændringer i direktivets bilag, som bl.a. indeholder krav til medlemsstaternes køreuddannelser) og herefter træffe beslutning om de videre skridt.

 

Den ovenfor omtalte rapport fremsendes samtidig med besvarelsen af dette spørgsmål til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.