|
|
J.nr. BLS-401-00151 |
|
|
|
Den 4. januar 2008 |
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 62 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål      
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 4. oktober 2007 fra Ringsted Initiativet vedrørende Projekt Højgaard, jf. MPU alm. del - bilag 27, (Folketingsåret 2007-08, 1. samling)?
Svar
Det er positivt, når virksomheder vil arbejde sammen om projekter med ambitiøse miljømæssige mål såsom udledninger af spildevand og intet forbrug af fossil energi. Der er brug for virksomheder, der går foran og viser, at det kan lade sig gøre, og derfor er det også godt, at formidling af erfaringerne er en vigtig del af projektet.
Det er kommunen, der som planmyndighed skal beslutte om projektet skal fremmes. Kommunen har plankompetencen indenfor rammerne af planlovens bestemmelser, regionplan 2005 og oversigten over statslige interesser. Muligheder for at etablere et projekt som det pågældende beror derfor på, at kommuneplanen rummer mulighed for, at projektet kan realiseres.