|
|
J.nr. BLS-301-00096 |
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 603 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 603
Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang de budgetterede 77 millioner på FFL 2009 § 23.52.04 tænkes at indgå i afholdelsen af udgifter til kommunernes indgåelse af sådanne aftaler samt oplyse, hvad denne post på FFL-09 i øvrigt vil skulle dække?
Svar
De budgetterede midler under FFL 2009 § 23.52.04 vedrører for 57 millioner kroners vedkommende den særlige vand- og naturindsats, jf. aftale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Den samlede vand- og naturindsats er budgetteret til 558 mio. kr., og midlerne udover de nævnte 57 mio. kr. er indbudgetteret på finanslovene fra 2007 og frem under § 23.51.01 og § 23.52.02. Udover de nævnte 57 mio. kr. er der under § 23.52.04 indbudgetteret 20 mio. kr. til grønne partnerskaber.
Vand- og naturindsatsen følger op på regeringens målsætninger om flere naturperler og renere vandmiljø. Den forstærkede naturindsats skal desuden levere et væsentligt bidrag til gennemførelsen af EU’s vandrammedirektiv og habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne (Natura 2000) samt målsætningen om at bremse tilbagegangen i biodiversiteten i år 2010. Midlerne skal således ikke finansiere kommunale udgifter i forbindelse med Natura 2000 aftaler.