|
|
J.nr. BLS-301-00096 |
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 601 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 601
Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, om lignende situationer vil kunne opstå, hvor udløb af MVJ-aftaler for arealer beliggende inden for Natura 2000-områder vil kunne indebære en pligt for en kommune til at indgå en aftale med ejeren og afholde udgifterne hertil?
Svar
Ja, der vil kunne opstå lignende situationer.
Pligten efter naturbeskyttelseslovens § 19 b til at forhåndsanmelde driftsændringer mv., som er opført på bilag 2 til loven, er en konsekvens af, at sådanne aktiviteter, som ellers ikke kræver tilladelse eller dispensation, kan være i strid med de beskyttelsesinteresser, som skal varetages efter habitatdirektivet. Det er derfor nødvendigt, at kommunen får mulighed for at vurdere, om den konkrete aktivitet vil kunne skade udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området.
I bekræftende fald har kommunen pligt til at indgå aftale eller træffe en afgørelse efter reglerne i naturbeskyttelseslovens § 19 c og f.
Anmeldepligten gælder også for arealer, som har været omfattet af en MVJ-aftale, hvis aktiviteten, som ønskes gennemført, falder ind under lovens bilag 2.
De udgifter for kommunerne, som er forbundet med denne handlepligt, er forudsat finansieret af kommunernes naturforvaltningsmidler og ved en målretning af en række statslige bevillinger. Efter § 19 h i naturbeskyttelsesloven har kommunerne mulighed for at søge om tilskud fra staten.
Â