|
|
J.nr. BLS-301-00096 |
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens foreløbige svar på spørgsmål nr. 598-612 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 598
Kan ministeren bekræfte, at Naturklagenævnets afgørelse af 14. april 2008
(NKN‑136‑00004) indebærer, at det pålægges den pågældende kommune, at indgå en aftale med en lodsejer om at afstå fra at gennemføre en
â€anmeldelsespligtig†aktivitet jf. naturbeskyttelseslovens § 19, idet den
pågældende aktivitet vil være uforenelig med de forpligtelser, som følger af
habitatdirektivets artikel 6.3?
Spørgsmål 599
Vil ministeren oplyse, om det pågældende areal, som afgørelsen fra
Naturklagenævnet vedrører, var omfattet af en MVJ‑aftale, indtil ejeren anmeldte ønsket om iværksættelse af den pågældende aktivitet?
Spørgsmål 600
Vil ministeren oplyse eller anslå, hvor store arealer beliggende inden for Natura 2000‑ områder, der på landsplan i dag er omfattet af MVJ‑aftaler, som udløber i 2009 eller 2010?
Spørgsmål 601
Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, om lignende situationer vil kunne
opstå, hvor udløb af MVJ‑aftaler for arealer beliggende inden for Natura 2000 områder, vil kunne indebære en pligt for en kommune til at indgå en aftale med ejeren og afholde udgifterne hertil?
Spørgsmål 602
Vil ministeren i givet fald oplyse eller anslå omfanget af de samlede kommunale udgifter på nationalt niveau, som kan forventes i den forbindelse?
Spørgsmål 603
Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang de budgetterede 77 millioner på FFL 2009 § 23.52.04 tænkes at indgå i afholdelsen af udgifter til kommunernes indgåelse af sådanne aftaler samt oplyse, hvad denne post på FFL‑09 i øvrigt vil skulle dække?
Spørgsmål 604
Kan ministeren bekræfte, at â€anmeldelsespligtige aktiviteter†under
naturbeskyttelseslovens § 19 alene omfatter arealer, som er beliggende inden for Natura 2000‑områder?
Spørgsmål 605
Kan ministeren i givet fald, samt med udgangspunkt i den nævnte afgørelse af 14. april 2000 fra Naturklagenævnet (NKN‑136‑00004) oplyse, om samme aktiviteter iværksat uden for Natura 2000‑områder vil kunne have en fuldstændig tilsvarende effekt på et tilstødende Natura 2000‑område, f.eks. igennem øget næringsstofbelastning af en Natura 2000‑beskyttet fjord?
Spørgsmål 606
Vil ministeren i bekræftende fald oplyse, om der generelt er en pligt under
habitatdirektivet til også at gribe ind (afslå tilladelse eller dispensation) overfor aktiviteter uden for Natura 2000‑områder, såfremt disse aktiviteter vil have en væsentlig negativ effekt på et tilstødende Natura 2000‑områdes
udpegningsgrundlag, herunder en kumulativ næringsstofbelastning?
Spørgsmål 607
Vil ministeren oplyse eller anslå, hvor store arealer beliggende uden for Natura 2000‑områder, men i oplandet til Natura 2000‑beskyttede fjorde, der på
landsplan i dag er omfattet af MVJ‑aftaler, som udløber i 2009 eller 2010?
Spørgsmål 608
Vil ministeren med udgangspunkt i Naturklagenævnets afgørelse af 14. april
2008 (NKN‑136‑00004) oplyse, om der også ville være en forpligtelse i forhold til habitatdirektivets artikel 6, til at hindre en øget næringsstofbelastning af det tilstødende Natura 2000‑område, såfremt det pågældende areal havde været beliggende uden for et Natura 2000‑område?
Spørgsmål 609
Vil ministeren i bekræftende fald oplyse, hvorledes det i dag i dansk lovgivning sikres, at ændret omdrift af arealer uden for Natura 2000‑områder, ikke medfører en øget næringsstofbelastning af tilstødende Natura 2000‑områder, samt oplyse omfanget af midler, som regeringen og kommunerne anvender hertil?
Spørgsmål 610
Vil ministeren oplyse, om den igangværende omfattende opdyrkning af hidtidigt braklagte (ikke‑MVJ omfattede) arealer, både inden for og uden for Natura 2000‑områder, vil kunne medføre en merbelastning af nedstrøms beliggende Natura 2000‑områder (fjorde)?
Spørgsmål 611
Vil ministeren i bekræftende fald oplyse, om opdyrkning af hidtil braklagte
arealer, og den heraf øgede næringsstofbelastning af tilstødende Natura
2000‑områder, vil være forenelig med habitatdirektivet?
Spørgsmål 612
Vil ministeren oplyse, hvordan ministeren sikrer sig et overblik over omfanget af merbelastningen af fjordene, som følge af opdyrkningen af hidtidigt braklagte arealer?
Svar
En del af spørgsmålene har krævet koordination med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, FødevareErhverv. Derudover vil en anden del af spørgsmålene kræve, at en større mængde datamateriale bliver gennemgået og endelig vil der være behov for, at den eksisterende kortlægning suppleres og detaljeres. Jeg vil derfor vende tilbage med endeligt svar.