|
|
J.nr. MST-501-00060 |
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 59 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 59
Har Miljøministeriet været i dialog med konkrete masseovnsproducenter i forbindelse med udarbejdelsen af "bekendtgørelse om luftforurening fra brændeovne.."?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Svar
Miljøstyrelsen kender ikke til en brancheforening for masseovnsproducenter. Dialogen med disse er derfor foregået bilateralt mellem Miljøstyrelsen og enkelte producenter, som Miljøstyrelsen har kendskab til.
Allerede i efteråret 2005 blev Miljøstyrelsen i et høringssvar fra Ovnsætterne i Christinansfeld gjort opmærksom på behovet for at undtage masseovne fra bekendtgørelsens emissionskrav, hvis de opbygges fra grunden uden brug af seriefremstillede præfabrikerede sektioner.
Den foreslåede undtagelse blev efterfølgende indføjet i det udkast til bekendtgørelse, som blev sendt i høring i foråret 2007. Der indkom ikke i denne anden høring yderligere kommentarer herom.
Undtagelsen er således bevaret i den endelige bekendtgørelse.