|
|
J.nr. MST-601-00076 |
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 572 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 572
Ministeren bedes kommentere pressemeddelelsen af 18. september 2008 fra Det Økologiske Råd: "NGO liste over særligt farlige kemiske stoffer udfordrer EU".
Svar
At kemiske stoffer står på kandidatlisten i REACH, er et meget kraftigt signal om, at stofferne er uønskede, at de er særligt problematiske og at de på sigt bør omfattes af godkendelsesordningen.
Stofferne udvælges blandt stoffer, der opfylder bestemte kriterier vedrørende stoffernes iboende farlige egenskaber. De skal således være kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske, PBT-stoffer, vPvB-stoffer eller have andre alvorlige virkninger som fx at være hormonforstyrrende for at kunne blive optaget på kandidatlisten. Listen offentliggjort af ChemSec udgør en liste over stoffer, som ChemSec ud fra en gennemgang af en række offentlige stoflister vurderer lever op til de nævnte kriterier.
Men før et stof foreslås til kandidatlisten bør der ske en vurdering af,
En række af de stoffer, som lever op til kriterierne for farlighed, bliver således kun brugt i meget små mængder eller kun i lukkede systemer, og udgør derfor en meget lille risiko.
I andre tilfælde er brugen ligeledes uproblematisk. For eksempel indeholder rustfrit stÃ¥l nikkel, som er kræftfremkaldende ved indÃ¥nding. Men det vil ikke give mening at fÃ¥ brugen af nikkel til fx rustfri stÃ¥lbestik omfattet af godkendelsesordningen, fordi det er uden risiko at bruge bestikket.  Â
Ud fra den viden vi allerede har, fx gennem det udredningsarbejde ChemSec har lavet, men også ud fra den viden, vi har fra Listen over uønskede stoffer, og ikke mindst den viden vi vil opnå gennem registreringsprocessen i REACH, vil vi være med til at melde stoffer ind til kandidatlisten. Men det vil ske efter en helhedsvurdering af dokumentationen, udbredelsen og anvendelsen og den forventede effekt af, at stoffet bliver optaget på kandidatlisten. I den forbindelse skal vi altid overveje om et forbud eller begrænsning af brugen er en bedre vej fremad end en godkendelsesordning.
Â