|
|
J.nr.: MST-701-00009 |
|
|
|
20-10-2008 |
|
|
Miljøministerens besvarelse af spørgsmÃ¥l nr. S 576 (alm. del) stillet af folkeÂtingsmedlem Per Clausen (EL)
Spørgsmål nr. S 576 (alm. del)
Svar
Der vil være behov for at deponere affald i Danmark så længe, at det ikke er muligt at genbruge og genanvende/nyttiggøre alt det affald, der produceres i det danske samfund.
Der har i de senere år været arbejdet med at få udviklet behandlingsteknologier for bl.a. imprægneret træ og shredderaffald. Når de relevante teknologier forhåbentligt er færdigudviklet inden for kommende år, vil behovet for deponering af de nævnte affaldstyper reduceres til alene at omhandle de restprodukter, som det ikke er muligt at finde anvendelse for.
Af andre affaldstyper, hvor det vil være relevant at iværksætte udvikling af egnede behandlingsmetoder, kan jeg nævne asbestaffald, tungmetalforurenet jord samt forurenede havbundssedimenter.
Jeg vil arbejde for, at udviklingen af nye behandlingsteknologier bliver et element i regeringens nye nationale affaldsplan.
Jeg er i øvrigt bekendt med, at der er initiativer i gang om at etablere et netværk i bæredygtig affaldsdeponering, hvor Miljøstyrelsen vil indgå.