|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 566 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 566
Kan ministeren redegøre for den faglige begrundelse for at vælge reduceret behandlingshyppighed som et mål for pesticidplanen 2003?
Svar
Pesticider belaster dels de dyrkede arealer der sprøjtes og dels belaster de både direkte og indirekte naturen uden for disse arealer. Direkte via afdrift fra sprøjten og via drænvand, og indirekte ved at afdrift fx påvirker bærsætningen i levende hegn og dermed fødegrundlaget for fugle.
Pesticidforbruget og dermed behandlingshyppigheden er en rimelig god indikator for miljøbelastningen på de dyrkede arealer, idet den dosis der anvendes i marken, jo netop er fastsat ud fra forsøg der udføres med henblik på at finde den rette dosis, der er tilstrækkelig til at bekæmpe de aktuelle skadedyr, plantesygdomme og ukrudtarter. Det er dermed også en dosis, der i mange tilfælde vil være tilstrækkelig til at påvirke overlevelsen af markens øvrige flora og fauna, som ikke ønskes ramt – fx bier og regnorme. Dette var baggrunden for, at vi I Danmark i 1986 valgte at anvende behandlingshyppigheden som indikator.
Dog skal der hertil nævnes, at i takt med at der løbende kommer nye og evt. mindre miljøbelastende pesticider på markedet vil miljøbelastningen af pesticiderne falde, uden at dette direkte kan aflæses i udviklingen i behandlingshyppigheden.
De seneste års revurderinger af pesticiderne på det danske marked har resulteret i forbud mod anvendelse af de mest problematiske pesticider eller skærpet vilkårene for anvendelsen, hvilket har resulteret i en lavere risiko for sundhed og miljø.
Behandlingshyppigheden kan dermed kun i et vist omfang betragtes som en indikator for miljøbelastningen i marken. Men den har til gengæld en række fordele: Den er logisk og nem at beregne, den kan opgøres som et enkelt tal på landsplan, eller en værdi for hver enkelt afgrøde og den er transparent.
Uden for de dyrkede arealer er behandlingshyppigheden imidlertid ikke velegnet som indikator. Den siger ikke noget om hvor stor en del af midlerne der ender uden for marken eller hvor toksiske midlerne er for fx vandlevende organismer. I beregningen af behandlingshyppigheden indgår der heller ikke oplysninger om hvor store arealer der omlægges til økologi.
Det er derfor regeringens mål, at der udvikles og implementeres en supplerende og mere retvisende indikator for pesticidernes miljøbelastning. Et sådant arbejde er igangsat. I regi af ministerudvalget for Grøn Vækst arbejdes der på at fremlægge en strategi for hvordan en supplerende miljøindikator kan anvendes til i fremtiden at fastsætte supplerende konkrete og målbare målsætninger på pesticidområdet.
Udover, at regeringen finder det væsentlig at udvikle supplerende redskaber, der i højere grad gør det muligt at følge udviklingen i pesticidernes belastning af miljøet, skal der ikke herske tvivl om, at det er regeringens målsætning, at pesticidforbruget skal reduceres. Enhver reduktion i pesticidforbruget vil være en fordel for natur og miljø.