J.nr. SNS-301-00227 |
|
|
|
Den 14. oktober 2008 |
|
|
|
|
MPU alm. del
Spørgsmål 558
Vil ministeren – bl.a. på baggrund af, at jagten på krondyr næppe er bæredygtig samt de gode erfaringer fra Nordjylland – tage initiativ til at udvide fredningen af kronhjorten i september måned?
Svar
Kronvildtet i Danmark har det generelt godt og er i fremgang, hvilket bl.a. bekræftes af stigende afskydningstal.
Vildtforvaltningsrådet har nedsat en række regionale hjortevildtgrupper, der diskuterer den lokale forvaltning af de store hjortevildtarter.
VildtforvaltningsrÃ¥det har endvidere udarbejdet â€De jagtetiske regler for kronvildtâ€, som indeholder retningslinjer for afskydningspolitik, bæredygtig jagt, nabohensyn, afholdelse af jagt m.v.
Arbejdet i hjortevildtgrupperne har bl.a. til formål at sikre en bæredygtig forvaltning af kronvildt i Danmark. En af hovedopgaverne for de regionale hjortevildtgrupper er således, at medvirke til at skabe et overblik over både kronvildtets bestandsudvikling og sammensætning, samt at medvirke til at skabe overblik over afskydningen, for at sikre en hensigtsmæssig sammensætning af hjortevildtbestandene.
Der er ikke på nuværende tidspunkt intension om at ændre på jagttiderne for kronvildt, med mindre der fra hjortevildtgrupperne eller Vildtforvaltningsrådet skulle komme et sådant ønske.