|
|
15. januar 2008
Vil ministeren overveje at gennemføre en effektivisering og opstramning af tilsynet med farlige virksomheder på baggrund af eksplosionen på Århus Havn?
Til brug for min besvarelse er Beredskabsstyrelsen anmodet om en udtalelse. Beredskabsstyrelsen har i den anledning udtalt følgende:
â€Natten til den 4. december 2007 indtraf der en eksplosionsulykke pÃ¥ industrivirksomheden Aarhus Karlshamn pÃ¥ Ã…rhus Havn.
Det kan oplyses, at virksomheden Aarhus Karlshamn er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen), som er udstedt med hjemmel i bl.a. beredskabsloven. Bekendtgørelsen vedrører EU’s regler om risikovirksomheder (SEVESO-direktivet).
Efter risikobekendtgørelsen er virksomheden underlagt tilsyn af de myndigheder, som administrerer bekendtgørelsen. Disse er i det pågældende tilfælde Miljøcenter Århus, kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab) og Arbejdstilsynet. Dette tilsyn indebærer, at myndighederne samarbejder om at planlægge og gennemføre et systematisk inspektionsprogram for de enkelte risikovirksomheder.
Inspektionsprogrammet skal sikre, at der gennemføres en systematisk vurdering af de systemer, der anvendes på virksomheden af teknisk eller ledelsesmæssig art. Inspektionerne foregår ved myndighedernes besøg på virksomheden.
Aarhus Karlshamn er endvidere omfattet af Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 2003 om brandsyn og offentliggørelse af resultater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler (brandsynsbekendtgørelsen) som ændret ved bekendtgørelse nr. 378 af 19. maj 2004.
I henhold til brandsynsbekendtgørelsen foretager kommunalbestyrelsen brandsyn på bl.a. brandfarlige virksomheder. Det påses i den forbindelse, at virksomheden er indrettet og anvendes som tilladt, at porte og andre adgangsveje, som er nødvendige for redningsberedskabets rednings- og slukningsarbejde, er passable, at påkrævede vandforsyningssteder er brugbare og tilgængelige for redningsberedskabet, at påkrævet brandslukningsmateriel er vedligeholdt, at det er placeret i overensstemmelse med Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter og tydeligt afmærket ved skiltning, samt at de i øvrigt gældende tekniske forskrifter er overholdt.
Århus Kommune har over for Beredskabsstyrelsen oplyst, at Århus Brandvæsens seneste brandsyn har været foretaget den 9. oktober 2003, den 29. september 2005 og den 12. januar 2006.
Beredskabsstyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at myndighedernes inspektioner på en virksomhed altid vil have karakter af en kontrol af et øjebliksbillede af forholdene på denne.
Myndighedernes tilsyn er således med til at sætte fokus på virksomhedens sikkerhedsforhold, men kan ikke i sig selv sikre, at forholdene på en virksomhed til enhver tid er i orden. Ansvaret for, at reglerne er overholdt, og de sikkerhedsmæssige forhold er i orden, påhviler først og fremmest virksomheden selv.
Resultatet af politiets tekniske undersøgelser af ulykken foreligger endnu ikke, hvorfor Beredskabsstyrelsen ikke pÃ¥ nuværende tidspunkt har taget stilling til, om ulykken giver anledning til at overveje ændringer i tilsynsreglerne.â€
Jeg kan henholde mig til Beredskabsstyrelsens udtalelse.