|
|
|
|
J.nr. MST-525-00029 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 52 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 52
"Er det muligt at oplyse, hvordan dødsfald og sygdomstilfælde relaterer sig til emissioner fra de enkelte af nedennævnte sektorer og/eller brændsler:
-Â Â Â Â Â Â Â Â Â trafik: vejtrafik, skibsfart og luftfart
-         energi: kul, olie, natur- og biogas, affald, biobrændsler og brændeovne m.v."
Svar
Det er ikke muligt at give en detaljeret opdeling af de enkelte kilders betydning i forhold til dødsfald og sygdomstilfælde, men der kan gives en række kvantitative vurderinger ud fra målinger af luftkvaliteten og beregninger.
Disse vurderinger baseret på to forskellige metoder til at bestemme betydningen af de enkelte kilder. Bidraget kan bestemmes ved direkte målinger af luftforureningen kombineret med en analyse af oprindelsen ud fra sporstoffer i luften. Et klassisk eksempel var bly i benzinen, der direkte kunne anvendes til at bestemme benzinbilers bidrag til luftforeningen. Denne metode kan ikke anvendes, når en række forskellige kilder giver samme type af forurening. Her må man i stedet lave en række komplicerede modelberegninger ud fra oplysninger om emissionerne fra de forskellige kilder, under hensyntagen til den kemi og den spredning, der foregår i luften.
Vejtrafik er en vigtig kilde. Dels udsendes forureningen ofte i tætbefolkede områder, dels er det samlede udslip meget stort og den samlede vejtrafik giver et vigtigt bidrag til luftforeningen i Danmark. Skønsmæssigt bidrager vejtrafikken til mellem 20 og 40 % af de samlede sundhedsmæssige effekter. Vejtrafikken i Danmark bidrager med omkring halvdelen heraf.
Brændeovne bidrager med ca. dobbelt så stort partikeludslip som vejtrafikken i Danmark, men er en mindre kilde i europæisk sammenhæng. Udslippet er her især knyttet til forstads-/beboelsesområder med lav bebyggelse.
Skibstrafik er også en meget vigtig kilde. I forbindelsen med arbejdet i EU om opfølgningen på den tematiske strategi om luftforurening har Kommissionen fået gennemført en et studie af skibsfartens betydning. Det viser, at der kan opnås en reduktion på næsten 20 % i for tidlige dødsfald som følge af partikelforurening i Danmark, hvis skibsfarten blev reguleret efter de teknisk set strengest mulige krav.
Miljøstyrelsen har igangsat en særlig indsats rettet mod, at der i FN's søfartsorganisation, IMO, bliver et grundlag for beslutninger om NOx-reducerende tiltag for den internationale skibstrafik
Luftfart er en relativt ubetydelig kilde i forhold til vejtrafik og skibsfart og bidrager med ganske få procent til de samlede helbredseffekter.
En opdeling af effekterne på brændstoffer er endnu vanskeligere, da forureningen i meget høj grad afhænger af, hvordan brændstoffet anvendes. Træ der brændes af på kraftværker forurener således meget mindre end træ, der anvendes i en brændeovn, og naturgas giver et højere NOx-udslip, når det anvendes i en gasmotor, end når det anvendes i en moderne gasturbine.
Uanset ovenstående er det vigtigt at holde sig for øje, at indsatsen i forhold til luftforurening er rettet mod en række kilder – stationære såvel som mobile dels på land og dels på havet - og at indsatsen beror på såvel international indsats og regler som særlige nationale indsatser. Det ligger regeringen på sinde løbende at reducere forureningen fra alle kilder.
Regeringen har prioriteret den nationale indsats imod partikelforurening fra dieselkøretøjer samt brændeovne og -kedler, der er de to vigtigste nationale kilder.
Jeg kan i den forbindelse fremhæve loven om miljøzoner, de 32 mio. kr. der er afsat på finansloven til indsatsen mod forureningen fra brændeovne - og kedler samt den yderligere styrkelse af fradraget til dieselperson- og varebiler, der skete med omlægningen af registreringsafgiften i 2007.
Endvidere er et sundt miljø et af temaerne i regeringens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi fra 2007. Her er der afsat i alt 24,6 mio. over 3 år, hvoraf hovedparten vil gå til støtte af test, demonstration og udvikling af nye lovende teknologier til blandt andet reduktion af luftforurening. På luftområdet kan der f.eks. være tale om teknologier, der mindsker luftforurening fra køretøjer, skibe, forbrændingsanlæg eller industrivirksomheder. Derudover vil en mindre del af midlerne gå til kortlægninger og analyser, der kan understøtte ny national og international regulering på bl.a. luftområdet, herunder dansk udmøntning af EU-reguleringen