|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 515 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 515      
â€Vil ministeren pÃ¥ baggrund af Børsens artikel â€Affaldssyndere slipper for bøder†fra 20. august 2008, redegøre for effekten af de nye højere bødestraffe for bortkastning af affald?â€
Svar
Ændringen af miljøbeskyttelsesloven vedrørende bl.a. strafskærpelse, jf. lov nr. 173 af 12. marts 2008 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love, trådte i kraft 1. april 2008. Loven finder anvendelse på overtrædelser, der begås efter 1. april 2008. Miljøministeriet har så vidt vides ikke modtaget domme eller bødeforlæg for forhold begået efter 1. april 2008. Det er derfor for tidligt at udtale sig om effekten af strafskærpelsen.
Retningslinjer for politiet og anklagemyndighedens behandling af miljøstraffesager findes i Rigsadvokatmeddelelse nr. 9/1998. Rigsadvokatmeddelelsen er – bl.a. som følge af de skærpelser af straffen for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovgivningen, der trådte i kraft den 1. april 2008 – ved at blive revideret. Der vil i den reviderede Rigsadvokatmeddelelse således blive fastsat detaljerede retningslinjer for bødepåstandene mv. i sager om overtrædelse af miljøbeskyttelseslovgivningen, herunder af reglerne om henkastning af affald.
De skærpede bøder for henkastning af affald er imidlertid alene ét blandt flere virkemidler i bestræbelserne på at dæmme op for problemet med henkastet affald. Et andet initiativ, som er gennemført, er indlemmelsen af emballager til kildevand, iste m.v i det danske pant- og retursystem. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 634 af 19. juni 2008 om pant på og indsamling m.v. af emballage til visse drikkevarer.
Herudover er der etableret en organisation â€Hold Danmark Rentâ€, som er et forpligtende partnerskab mellem virksomheder, organisationer og det offentlige Danmark, der skal bidrage til at mindske mængden af henkastet affald. Organisationen skal bl.a. varetage holdningsbearbejdning og stimulere adfærdsændringer blandt danskerne, være med til at udvikle løsninger til indsamling af affaldet og metoder til at opgøre mængderne, og nok sÃ¥ vigtigt være med til at koordinere og samle alle centrale aktører og interessenter omkring problemerne med henkastet affald.
Samlet set er der således gennemført flere forskellige initiativer, som tilsammen forventes at medføre en positiv effekt på problemet om henkastet affald.