|
|
|
|
J.nr. MST-525-00029 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 51 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 51
Kan Ministeren oplyse, hvor mange dødsfald og sygdomstilfælde i Danmark der kan tilskrives luftforurening i form af partikler og NOx fra trafik, energiproduktion og brændeovne?
Svar
Ugeskrift for læger offentliggjorde en artikel i august 2002, der beregnede antallet af for tidlige dødsfald og sygdomstilfælde i Danmark, der kan tilskrives partikelforurening, ud fra den tilgængelige viden om risikofaktorer og forureningsniveauer. Artiklen konkluderede:
"Den danske befolkning skønnes gennemsnitligt at være eksponeret for ca. 22 μg/m3 PM10, hvoraf ca. en tredjedel skyldes naturligt skabte partikler. Den estimerede eksponering kan årligt relateres til ca. 5.000 dødsfald, ca. 5.000 hospitalsindlæggelser, ca. 5.000 tilfælde af kronisk bronchitis hos voksne, ca. 17.000 tilfælde af akut bronchitis hos børn, ca. 200.000 astmaanfald og knap tre millioner sygedage."
Som det fremgår af artiklen skyldes ca. en tredjedel af partikelforureningen naturlige kilder. Den menneskeskabte forurening tilskrives derfor en effekt på ca. 3400 for tidlige dødsfald om året.
De epidemiologiske studier, der er fremkommet siden 2002, understøtter og udbygger vores kendskab til partikelforureningens alvorlige sundhedseffekter, men har dog ikke givet anledning til ændringer af de risikoestimater, der blev anvendt i artiklen. Samlet set giver artiklens konklusioner stadig det bedste bud på de samlede helbredseffekter af partikelforureningen i Danmark.
Ud fra den nuværende viden antages det, at der ikke er nogen nedre grænseværdi under hvilken partikler er uskadelige.
Der findes ikke specifikke risikofaktorer for forskellige kilder til partikelforurening (trafik, brændeovne, m.v.), men en række studier giver kvalitativ viden. Partikler fra naturlige kilder (jordstøv, havsalt, mv.) har generelt små helbredseffekter i disse studier, mens forbrændingspartikler, herunder trafikpartikler og brændeovnspartikler, har de største helbredseffekter.
For NOx er der betydelig større usikkerhed og der findes ikke tilstrækkelige epidemiologiske data til, at der kan beregnes risikofaktorer og beregnes egentlige sundhedseffekter. Generelt er de sundhedsmæssige effekter af de aktuelle NOx niveauer langt mindre end for partikler. Siden starten af 1990'erne er NOx-udledningen reduceret med ca. 40 %.
De undersøgelser, der henvises til ovenfor er netop en af grundende til, at regeringen, som noget af det første tog fat på en særlig indsats i forhold til partikelforureningen. Regeringen har prioriteret den nationale indsats imod partikelforurening fra dieselkøretøjer samt brændeovne og -kedler, der er de to vigtigste nationale kilder.
Jeg kan i den forbindelse fremhæve loven om miljøzoner, de 32 mio. kr. der er afsat på finansloven til indsatsen mod forureningen fra brændeovne - og kedler samt den yderligere styrkelse af fradraget til dieselperson- og varebiler, der skete med omlægningen af registreringsafgiften i 2007.
Et sundt miljø er også et af temaerne i regeringens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi fra 2007. Her er der afsat i alt 24,6 mio. over 3 år, hvoraf hovedparten vil gå til støtte af test, demonstration og udvikling af nye lovende teknologier til blandt andet reduktion af luftforurening. På luftområdet kan der f.eks. være tale om teknologier, der mindsker luftforurening fra køretøjer, skibe, forbrændingsanlæg eller industrivirksomheder. Derudover vil en mindre del af midlerne gå til kortlægninger og analyser, der kan understøtte ny national og international regulering på bl.a. luftområdet, herunder dansk udmøntning af EU-reguleringen
Denne indsats supplerer EU-reguleringen, der også i høj grad er rettet mod partikelforureningen.