|
|
|
|
J.nr. SNS-401-01003 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 504 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål
Svar
Der er en betydelig forskel på, hvor plejekrævende forskellige naturtyper er. Eksempelvis kræver urørt skov og søer principielt set ingen naturpleje, mens enge og overdrev kræver en vedvarende ekstensiv græsning og/eller høslætdrift, for at naturindholdet bevares.
Ligeledes kan der være betydelige geografisk variationer i omkostningerne til naturpleje pr. hektar afhængig af f.eks. mængden af kreaturer hos landmænd i området.
I forbindelse med implementering af Landdistriktsprogrammet for 2007-2008 og beslutning om støtte-satser for græsning, blev der taget udgangspunkt i en sats på 1.200 kr./ha.
I Landdistriktsprogrammet er for årene 2007 og 2008 afsat tilskuds-midler til naturpleje af ca. 98.000 hektar. Herudover sker pleje af et ukendt areal hos private lodsejere, enten uden tilskud eller med støtte fra kommunen (tidligere amtet). Sidstnævnte gælder især privatejede fredede arealer.
På offentlig ejede natur arealer er der pligt til at pleje, hvis arealerne er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Miljøministeriet har ca. 43.000 ha med behov for naturpleje. Endvidere ejer Forsvarsministeriet, Fødevareministeriet, Transportministeriet og andre statslige myndigheder betydelige naturarealer. Samlet set er det ca. 50.000 ha statslige naturarealer, der har behov for naturpleje.
Det er således vanskeligt at opgøre det areal som årligt naturplejes, men et usikkert bud er omkring 130.000 – 170.000 ha. Omkostningen kan variere meget. Fra et lille overskud (f.eks. græsning hvor der er et marked herfor) til meget dyrt (f.eks. vandstandshævning og rydning af birk på en højmose).