J.nr. 605-00124

 

Den 11. september 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på alm. del spørgsmål nr. 500 stillet af folketingsmedlem Benny Engelbrecht (S)

 

Spørgsmål nr. 500

Vil ministeren redegøre for, hvorfor gasarten SmartFresh angiveligt kan få en national godkendelse i Danmark, når Danmark ifølge den tidligere miljøministers besvarelse af spørgsmål nr. S 1770 (Folketingsår 2005‑06) og spørgsmål nr. S 4348 (Folketingsår 2006‑07) har rejst stærke betænkeligheder ved brugen af aktivstoffet 1‑methylcyclopropen under EU‑behandlingen?

 

Svar

Det er korrekt, at den tidligere miljøminister har udtrykt betænkeligheder ved midlet SmartFresh med det aktive stof 1-methylcyclopropen i forbindelse med afstemningen i EU om optagelse på bilag 1. Årsagen var, at det aktive stof indeholdt to urenheder, der vurderes at have effekter på arveanlæggene, og Danmark vurderede på baggrund af de på daværende tidspunkt forekommende mængder af disse urenheder, at der næppe kunne fastlægges en sikker grænse for eksponering. Derved var det vores vurdering, at der ikke var en sikker anvendelse for 1-methylcyclopropen, og Danmark stemte imod optagelsen af stoffet af hensyn til beskyttelse af de arbejdere, der skal anvende stoffet.

I mellemtiden har firmaet, der producerer 1-methylcyclopropen, fundet en metode til at nedbringe indholdet af de to urenheder til et minimum. Urenhederne forekommer nu i et niveau, der ligger under den grænse, hvor man finder anledning til bekymring.

 

Da Miljøstyrelsen ønsker at hensynet til arbejdstager vægtes højt, er desuden stillet krav om, at man bruger luftforsynet Ã¥ndedrætsværn ved enhver form for ophold i det lagerrum, der er blevet behandlet under og umiddelbart efter behandlingen, hvilket ydermere begrænser en eventuel eksponering.Â