Udenrigsministeriet

                                                                                                        Dato: 14. juli 2008

 

 

Besvarelse af spørgsmål 462, alm. del, stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juli 2008.

 

 

Spørgsmål 462:

 

Finder ministeren, at den danske delegation har levet op til den selvudnævnte rolle som ’Riget i Midten’, når den danske delegation har krævet afstemning om et dansk ønske om en pukkelhvalkvote til Grønland, som delegationen vidste langt fra kunne samle flertal og på trods af formandskabets linje for mødet og adskillige opfordringer fra medlemslandene?

 

Svar:

 

På IWC’s årsmøde blev EU – uden Danmark – kritiseret for at sætte det seneste års landvindinger i organisationen over styr ved at begynde at stemme som blok og derved yderligere befæste polariseringen i IWC.

 

Samtidig er den danske delegation bundet af den instruks, der er givet for delegationens virke. Instruksen for IWC’s årsmøde i 2008 angiver bl.a. at Danmark støtter eventuelle grønlandske ønsker om kvoter, såfremt disse er bæredygtige og respekterer den Videnskabelige Komités vurdering af den fangst, hvalbestandene kan bære. Den videnskabelige komite angav – lige før årsmødet – at fangst af 10 pukkelhvaler ville være fuldt forsvarlig for bestanden.