J.nr. MST-106-000136

 

Den 21. juli 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 450 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

Spørgsmål 450

Vil emissionerne fra Allindemaglegården anses for at være en punktkilde, og vil det være muligt at kunne føre eventuel skade på naturen, herunder arter, der er beskyttet af EU‑lovgivningen eller fredet, tilbage til denne punktkilde, eller er området i forvejen så belastet, at emissionerne betragtes som diffus forurening?

 

Vil de samlede emissioner fra produktionen blive reduceret som følge af den ny godkendelse?

 

Svar

I medfør af bekendtgørelse nr. 648 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug af 18. juni 2007 er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosforoverskud og nitrat. Kommunen skal vurdere hver enkelt ansøgning, og kan på den baggrund beslutte at stille vilkår, der rækker ud over disse beskyttelsesniveauer.

 

Hvorvidt der i en miljøgodkendelse af et husdyrbrug som for eksempel Allingemaglegården, hvor der ud over overholdelse af de fastlagte beskyttelsesniveauer skal stilles yderligere vilkår, beror således på en konkret vurdering i kommunen. I denne vurdering skal indgå en vurdering af blandt andet plante- og dyrearter, der er beskyttede efter EU-lovgivningen eller fredet, og herunder også om det pågældende brug som punktkilde skal reguleres yderligere end de krav, der følger af de nævnte beskyttelsesniveauer.