|
|
|
|
24. september 2008 |
Miljøministeren tilkendegav i besvarelse af spørgsmÃ¥l nr. 447 (alm. del.) den 21. juli 2008, stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, følgende: â€Miljøstyrelsen vil snarest nærmere fÃ¥ afklaret, om der er byggetekniske problemer forbundet med anvendelse af slagge under bygninger og om denne anvendelse af slagge i givet fald skal udgÃ¥ af restproduktbekendtgørelsen. Jeg vil vende tilbage til udvalget med en opfølgning herpÃ¥ snarest muligt.â€
Byggetekniske spørgsmål hører under Erhvervs- og Byggestyrelsens ressort. Miljøstyrelsen har derfor kontaktet Erhvervs- og Byggestyrelsen med henblik på at afklare, om anvendelse af slagge under bygninger giver byggetekniske problemer.
Erhvervs- og Byggestyrelsen har oplyst, at affaldsslagge under gulve og i fundamenter skal overholde bestemmelserne i bygningsreglement BR08, hvilket indebærer at bygningen skal sikres mod indtrængende vand fra grundvand og nedsivende overfladevand. Endvidere skal slagge, der anvendes som underlag for byggeri dækkes af et gruslag eller tilsvarende på mindst 20 cm med en vægt på 300 kg/m2. Erhvervs- og byggestyrelsen tilkendegiver, at så længe bestemmelserne i bygningsreglementet overholdes, har styrelsen ikke problemer med, at der benyttes affaldsslagge undre gulve og i bygninger.
Af opfølgende svar fra Erhvervs- og Byggestyrelsen fremgår det, at det er kommunerne, som skal påse, at bygningsregelmenter overholdes.
På baggrund af dette konkluderer Miljøstyrelsen, at der ikke er behov for at fjerne muligheden for at anvendes slagge under gulve og bygninger fra restproduktbekendtgørelsen.