|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens foreløbige svar på spørgsmål nr. 433-443 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 433
Vil ministeren kommentere artiklen â€Trafikos giver børn astma og allergi†pÃ¥ Ingeniørens websted www.ing.dk den 18. juni 2008 og herunder oplyse, hvor mange børn i Danmark, der bor op til 50 meter fra en vej, hvor der passerer over 10.000 biler om dagen?
Spørgsmål 434
Vil ministeren redegøre for argumenterne bag regeringens beslutning om at gøre brug af den formelle adgang til at udsætte grænseværdierne for luftkvalitet og udsætte overholdelse af grænseværdierne for partikler (PM10) til 2011 og NO2 til 2015?
Spørgsmål 435
Vil ministeren redegøre for de sundheds- og samfundsøkonomiske konsekvenser af at udsætte overholdelse af grænseværdierne for partikler fra 2005 til 2011 og for NO2 fra 2010 til 2015?
Spørgsmål 436
Under hvilke forudsætninger vil miljøzoner, betalingsringe og eventuelt andre tiltag, som regeringen har undersøgt eller har kendskab til, kunne nedbringe forureningen med partikler og NO2 på gadeniveau til under grænseværdierne, herunder hvis man stillede krav om SCR-katalysatorer i miljøzonerne samt stillede krav også til lette varebiler?
Spørgsmål 437
Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringens luftstrategi først præsenteres i 2008 og en handlingsplan i 2009, når grænseværdierne for partikler blev overskredet allerede i 2005 og grænseværdien for NO2 skulle være nået i 2011?
Spørgsmål 438
Hvornår er det gået op for regeringen, at grænseværdierne ikke kunne opfyldes, og hvornår er det meddelt Europa-Kommissionen og de øvrige medlemslande?
Spørgsmål 439
Hvilke beregninger – og målbare tiltag - støtter regeringen sig til, når den anser det for sandsynligt, at NOx-udslippene kan reduceres fra 185.000 tons i 2006 til 127.000 tons i 2010?
Spørgsmål 440
Vil Danmark dermed ikke længere være i den absolutte bund sammenlignet med andre lande, jf. Acid News No. 4 2007?
Spørgsmål 441
Hvilke beregninger – og målbare tiltag - støtter regeringen sig til, når den anser det for sandsynligt, at VOC-udslippene kan reduceres fra 130.000 tons i 2006 til under 2010-loftet på 85.000 tons?
Spørgsmål 442
Vil ministeren begrunde, hvorfor der i udkast til regeringens luftstrategi
- ikke stilles filterkrav til nye tunge køretøjer (Euro IV/V) eller varebiler i miljøzonerne,
- ikke åbnes for mulighed for at indføre miljøzoner i mange flere byer,
- ikke fokuseres på to-hjulede motorkøretøjer, og
- ikke stilles krav om SCR-katalysatorer på tunge køretøjer for at reducere NO2-forureningen - særlig i lyset af, at Danmark ikke opfylder NEC-direktivet (tabel 2)?
Spørgsmål 443
Der stilles primært vægtkrav til partikler i Euro-normerne, og det har tidligt kunne opfyldes alene ved at justere motoren (jf. de nye Euro IV/V tunge køretøjer, der forurener ekstremt men opfylder kravene). Hvorfor tror ministeren på den baggrund, at der kommer filterkrav på henholdsvis personbiler fra 2011 og varebiler fra 2012?
Svar
Udarbejdelse af endelig besvarelse af de omfattende spørgsmål har desværre grundet ferie ikke kunnet lade sig gøre indenfor den normale frist. Endelig besvarelse vil snarest muligt blive fremsendt.