J.nr. MST-109-00078

 

Den

10. september 2008

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 435 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de sundheds- og samfundsøkonomiske konsekvenser af at udsætte overholdelse af grænseværdierne for partikler fra 2005 til 2011 og for NO2 fra 2010 til 2015?

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ida Auken (SF).

 

Svar

Grænseværdierne for luftforurening skal overholdes over alt i udeluften. Overskridelser af grænseværdierne er således udtryk for, hvor den maksimale eksponering finder sted.

 

Opgørelsen af de samfundsøkonomiske gevinster ved at reducere luftforureningen regner på reduktioner i den generelle forurening. Miljøstyrelsen oplyser, at den ikke kender til vurderinger af de sundheds- og samfundsøkonomiske konsekvenser af udsættelse af overholdelse af grænseværdierne (effekten af at fjerne midlertidige spidsbelastninger).

 

En sådan opgørelse ville kræve, at der samles betydelige mængder af information om udbredelse og varighed af forureningen i disse spidsbelastningsperioder og viden om hvor mange personer, der opholder sig i disse områder i de pågældende tidsrum. En sådan opgørelse ville være meget omfattende og næppe ændre på, at vi skal have nedbragt luftforurening i byerne.