Folketingets Miljø- og Planlægnings Udvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             4. juli 2008

J nr.              

Miljø- og Planlægningsudvalget har i brev af 16. juni 2008 stillet mig følgende spørgsmål 430 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

 

 

Spørgsmål 430

Hvilke andre "strategipapirer, analyser og udredninger" har regeringen iværksat – eller har planer om at iværksætte – med henblik på at komme med udspil til eller på anden måde påvirke de internationale klimaforhandlinger, og hvornår forventes de forskellige papirer at være tilgængelige for Folketinget?

 

Svar

 

For at bakke op om de internationale klimaforhandlinger om en fremtidig aftale for perioden efter 2012 er der i internationalt regi igangsat en række analyser og udredninger på klimaområdet. Således iværksætter FN’s Klimasekretariat i Bonn en række analyser til at danne grundlag for forhandlingerne ligesom OECD har igangsat et arbejde om bl.a. at afdække mulige reduktionsmuligheder. Fra dansk side støttes der aktivt op om disse projekter, bl.a. ved at Danmark er i løbende dialog med forskellige organisationer om, hvordan de kan bidrage til at fremme en global klimaaftale i 2009. Endvidere arbejder Danmark aktivt i EU for, at EU fremlægger konkrete forslag til de enkelte byggesten i en fremtidig aftale inden årets udgang.

 

Folketinget vil løbende blive orienteret om dette arbejde. Â