|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 407 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 407
"Vil ministeren oplyse det seneste opdaterede tal for antal hektar udlagt som randzoner som defineret i vandmiljøplan III?"
Svar
Den seneste VMP III statusrapport udarbejdet - af DMU for perioden 2004-2006 viser, at nettoudlægningen af randzoner som opgøres ud fra MVJ-randzoneordningen under Enkeltbetalingsordningen - udgør 266 ha.
Der kan dog være udlagt randzoner frivilligt eller under andre støtteordninger, hvorfor Miljøministeriet og Fødevareministeriet har igangsat en kortlægning af 10 meter randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb og søer større end 100 m2. Det er målet med kortlægningen at få en vurdering af det faktiske randzoneareal i henholdsvis 2004 og 2006 som grundlag for at vurdere om målene i VMP III nås.