|
|
J.nr. BLS-101-00557 |
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 404 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 404
Kan ministeren bekræfte, at Miljøcenteret i Nordjyllands holdning er klart afvisende overfor kystbeskyttelse ud for Mårup Kirke ved hjælp af de såkaldte "trykudligningsrørs" kystbeskyttende effekt?
Svar
I Miljøcenter Ålborgs svar fra 24. oktober 2007 til Kystdirektoratet fremgår det, det er centerets opfattelse, at kystområderne, herunder også den naturlige kystnedbrydning og –tilvækst, repræsenterer så væsentlige landskabelige og rekreative værdier, at kystsikring og andre indgreb, der hindrer eller begrænser dynamikken i kystområderne, bør begrænses til et minimum.
Ligeledes fremgår det af centerets svar, at hvis Kystdirektoratet vil meddele tilladelse til den ansøgte kystbeskyttelse anbefales det, at det sikres, at overgangen mellem naturlig strandbred og oppumpet sand jævnes således at offentlighedens, i forvejen vanskelige adgangsforhold på strækningen nedenfor Mårup kirke, ikke vanskeliggøres yderligere.
Miljøcenter Ålborg tager i øvrigt ikke stilling til trykudligningsrørenes kystbeskyttende effekt.