|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 366 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 366
Vil ministeren på baggrund af omtale i TV Syd den 14. maj 2008 i indslaget " Beboer magtesløs over for naboens rottehus", redegøre for, hvilke retslige muligheder danske kommuner har i forbindelse med bekæmpelse af rotter i tilfælde, hvor ejeren af en ejendom ikke giver tilladelse til bekæmpelse af rotter på sin ejendom?
Svar
Ifølge § 2, stk. 1 i bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter har grundejere forpligtelse til at sikre og renholde deres ejendomme således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt. Af den tilhørende vejledning (nr.1, 2005, Rotter) fremgår det, at spiseligt affald, herunder dagrenovation, skal fjernes og opbevares utilgængeligt for rotter.
Det er kommunalbestyrelsens opgave at føre tilsyn med, at den enkelte grundejer opfylder bekendtgørelsens bestemmelser om sikring og vedligeholdelse af ejendommen. Hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på et forhold som f.eks. spiseligt affald på ejendommen, skal kommunalbestyrelsen tage skridt til at bringe det til ophør. Kommunalbestyrelsen skal i et forvarsel om påbud meddele grundejeren at denne skal foretage afhjælpende foranstaltninger, således, at rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest mulig. Konkret vil det ofte betyde, at det spiselige affald skal fjernes samt at ejendommens bygninger m.v. skal sikres forsvarligt. Forvarslet vil blive fulgt op af et endeligt påbud til grundejeren.
Hvis grundejeren ikke efterkommer kommunalbestyrelsens påbud inden for den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade det påbudte udføre for grundejerens regning. De dermed forbundne udgifter hæfter på vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale skatter, jf. miljøbeskyttelseslovens § 17, stk.5. Kommunalbestyrelsen kan endvidere fortage udpantning i ejendommen for de afholdte udgifter, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 70, stk.3.
Konstateres der rotter på en ejendom, kan grundejeren ikke modsætte sig en bekæmpelse af rotterne på ejendommen, idet kommunalbestyrelsen i medfør af bekendtgørelsen om bekæmpelse af rotter, jf. ovenfor, har en forpligtelse til at bekæmpe rotterne effektivt i kommunen. Grundejeren har dog krav på, at blive underrettet om beslutningen forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb, jf. § 5, stk. 1 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Underretningen skal ske skriftlig senest 14 dage inden tvangsindgrebet gennemføres og skal indeholde oplysninger om bl.a. tid og sted for indgrebet, retten til at lade sig repræsentere af andre, hovedformålet med indgrebet og det faktiske og retlige grundlag for indgrebet, jf. lovens § 5, stk. 2. Reglerne i stk. 2 kan bl.a. fraviges helt eller delvist, hvis øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet. På rotteområdet ville dette konkret indebære, at der f.eks. på en ejendom er et omfattende rotteproblem og en tilsvarende stor risiko for smittespredning.