J.nr. MST-706-00046

 

Den 30. maj 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 359 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 359

Vil ministeren oplyse, hvilke forhold der gør sig gældende vedrørende import og eksport af disse fiberfraktioneringsprodukter i afgiftsmæssig henseende?

 

Svar

Der skal, jf. affaldsafgiftslovens § 9 svares affaldsafgift af affald der tilføres et registreringspligtigt anlæg f.eks. et forbrændingsanlæg. Overordnet set skelnes der ikke mellem affald der stammer fra Danmark eller udlandet. Både import og eksport af denne type affald skal anmeldes til kommunen efter bekendtgørelsen om import og eksport af affald.

 

For det affald som medforbrændes f.eks. i cementovne skal der jf. affaldsafgiftslovens § 11 stk. 4 svares afgift af affald, der er omfattet af den kommunale anvisningspligt. Importeret affald er ikke omfattet af denne anvisningspligt.   

 

Det fremgår af bestemmelsen, at dette ikke gælder for energiproducerende anlæg. For affald der eksporteres til udlandet er det de pågældende landes myndigheder, der er kompetente i forhold til afgiftsspørgsmål.