J.nr. MST-706-00046

 

Den 30. maj 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 357 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 357

Spildproduktet ”fiberfraktionering” efter opbearbejdning af gamle dæk er et

tekstilprodukt, som er pålagt forbrændingsafgift. Efter forlydende administrerer de kommuner, der har sådanne virksomheder, disse produkter forskelligt, hvad angår tilladelse til forbrænding med eller uden forbrændingsafgift. Vil ministeren redegøre for, hvilke forhold der gør sig gældende, når det drejer sig om håndtering af spildproduktet ”fiberfraktionering” efter opbearbejdning af gamle dæk?

 

 

Svar

Udover en gummifraktion og en stålfraktion fremkommer der ved oparbejdning af dæk til genanvendelse en tekstilfraktion, som udgør ca. 15 % af den oparbejdede dækmængde. Den fraktion er ikke genanvendelig og skal derfor nyttiggøres ved forbrænding på affaldsforbrændingsanlæg eller andre anlæg, der er godkendt til affaldsforbrænding.

 

Det er kommunerne, der som myndighed træffer afgørelse om, hvorvidt et stof eller en genstand er affald jf. affaldsbekendtgørelsens § 3 stk. 2 og 3. Endvidere skal det fremgå af de kommunale affaldsregulativer, hvordan den konkrete affaldsfraktion skal behandles.

 

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at en ikke genanvendelig fraktion, der fremkommer ved en genanvendelsesproces, er affald. Dette indebærer at fiberfraktionen, der opstår ved oparbejdning af dæk, er affald. Uanset om fiberfraktionen forbrændes på et affaldsforbrændingsanlæg eller et andet anlæg, der er godkendt til forbrænding af affald, så er anlægget, der modtager affaldet afgiftspligtig af den modtagne mængde affald. Der skal således svares afgift af affaldet ved forbrænding jf. affaldsafgiftslovens § 9. Der findes ikke nogen dispensationsmuligheder i affaldsafgiftsloven og undtagelserne for affaldsafgiften fremgår af lovens § 9 stk. 3. Den nævnte fiberfraktion er ikke omfattet af disse undtagelser.