|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 352 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 352
Betyder den ny viden om øget nedsivning af kvælstof fra især randområderne i nåleskove og skov med mange nåletræer, at tålegrænserne for kvælstof i nåleskov og blandet skov skal ændres?
Svar
Tålegrænser for kvælstof er udtryk for den kvælstofmængde, et naturareal kan tåle, uden at det medfører kvalitetsændringer på længere sigt. Tålegrænserne fastsættes uafhængigt af den aktuelle belastning. De nye beregninger fra Skov og Landskab, Københavns Universitet betyder derfor ikke at tålegrænserne for skov skal ændres.