J.nr. BLS-401-00246

 

Den 20. maj 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 343 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 343

Vil ministeren som opfølgning på besvarelse af samrådsspørgsmål om besparelserne i miljøcentrene, jf. MPU alm. del – samrådsspørgsmål F og G (folketingssamlingen 2007-08, 1. samling) oversende en status på ministeriets samarbejde med DHI (Institut for vand og miljø) om miljøovervågningen i Danmark?

 

Spørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingsåret 2007-08, 1. samling, jf. MPU alm. del- spørgsmål 20.

 

Svar

I svaret på MPU alm. del – spørgsmål 20 fremgår det, at Miljøministeriet i forbindelse med revisionen af natur- og miljøovervågningsprogrammet har igangsat en analyse af mulighederne for at anvende ny teknologi i overvågningen ved inddragelse af forskellige modeller og beregningsmetoder. Analysen indebærer bl.a. et demonstrationsprojekt hvor ny teknologi søges anvendt i et eksisterende overvågningsprogram.

 

DHI fik til opgave at gennemføre demonstrationsprojektet. Demonstrationsprojektet skulle demonstrere mulighederne for at inddrage ny teknologi i det eksisterende overvågningsprogram for Skjern Å/Ringkøbing Fjord. 

 

Det er nu gennemført, og en afsluttende rapport forventes færdig juli 2008. Rapporten vil efterfølgende blive forelagt for FMPU.