Udenrigsministeriet
                                                                                                       Dato: 28. april 2008
Besvarelse af spørgsmål 328, alm. del, stillet af Steen Gade (SF) den 22. april 2008.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af sit svar på MPU alm. del ‑ spørgsmål 274 give et endeligt svar på, hvornår kvoteplanen for narhval og beluga er klar, samt oplyse, hvor store kvoter Grønland forventer at sætte for narhval og hvidhval for den kommende sæson?
Svar:
Færøerne og Grønland forvalter selv de hvalbestande, der ikke er omfattet af Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC). Narhval og hvidhval er ikke blandt de 13 hvalarter, der er omfattet af IWC’s kompetence, og Udenrigsministeriet forvalter kun det område, der dækkes af IWC. Spørgsmålet om narhval og hvidhval henhører under Grønlands Hjemmestyres ressort. Hjemmestyret har modtaget kopi af det stillede spørgsmål.