J.nr. MST-605-00084

 

Den 30. april 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 322 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg efter ønske af Pia Olsen Dyhr (SF).

 

 

Spørgsmål nr. 322

”Vil ministeren for hvert af stofferne oplyse, hvilke pesticider de indgår i og de anvendelsesområder, de kan forventes godkendt til i EU, herunder de formål de er godkendte eller har været godkendte til?”

 

 

Svar

Anvendelsesområderne, der er søgt om i EU fremgår af grundnotatet:

 

Aktivstof

Anvendelsesområde

Bifenox

Ukrudtsbekæmpelse i korn, græs og raps

Fuberidazol

Svampebekæmpelse i korn ved bejdsning

Fenoxaprop-P

Ukrudtsbekæmpelse i korn

Quinoclamin

Ukrudts- og algebekæmpelse i prydplanter

Fenpropidin

Svampebekæmpelse i korn

Diflufenican

Ukrudtbekæmpelse i korn

 

For de stoffer, hvor midler med stofferne er godkendt i Danmark, fremgår anvendelsesområdet også af grundnotatet:

 

Der er godkendt midler med fuberidazol, fenoxaprop-P, quinoclamin, fenpropidin og diflufenican i Danmark. Midler med fuberidazol er godkendt til svampebekæmpelse ved bejdsning af korn, midler med fenoxaprop-P er godkendt til ukrudtsbekæmpelse i korn, midler med quinoclamin er godkendt til ukrudts- og algebekæmpelse i prydplanter, midler med fenpropidin er godkendt til svampebekæmpelse i korn og frøgræs, mens midler med diflufenican er godkendt til ukrudtsbekæmpelse i bl.a. korn og på udyrkede arealer.