Â
	J.nr. BLS-101-00477
	Den

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 285 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 285

Vil ministeren kommentere den undersøgelse, som Danmarks Naturfredningsforening har fået foretaget om erhvervs- og boligbyggeri i landzonen i perioden 2000-2005, jf. MPU alm. del-bilag 245?

 

Svar

Jeg har bedt By- og Landskabsstyrelsen gennemgå rapporten, og styrelsen har meddelt mig, at den ikke finder anledning til at drage undersøgelsens hovedtal i tvivl. By- og Landskabsstyrelsen finder det således sandsynligt, at 65% af alle nye boliger i landzone er opført i områder inden for det ”naturtema” undersøgelsen opererer med, og at den tilsvarende andel for byggeri til erhvervsformål er 59%.

 

Undersøgelsen definerer ”naturtemaet” så bredt, at mere end halvdelen af hele landets landzoneareal er natur. Det er derfor ikke overraskende, at mere end halvdelen af byggeriet finder sted i naturen.

 

Undersøgelsen viser, at der i årene 2000-2005 i landet som helhed er opført nye bygninger på ca. 16.000 erhvervsejendomme i landzone. I samme periode er der opført nye boliger på ca. 3.200 ejendomme i landzone.

 

Til sammenligning kan det oplyses, at der i samme periode i hele landet er opført ca. 40.000 erhvervsbygninger hvoraf de ca.19.000 er landbrugsbygninger og lignende, og ca. 70.000 bygninger med i alt 117.000 boliger.

 

Jeg synes på den baggrund ikke, at undersøgelsens tal for nye bygninger opført i landzone i de seks år i sig selv er alarmerende.

 

Det er ikke muligt ud fra undersøgelsen at se, hvor meget af erhvervsbyggeriet i landzone, der vedrører landbrugsejendomme, hvor byggeri i de fleste tilfælde er undtaget kravet om landzonetilladelse, ligesom det heller ikke fremgår, om noget af byggeriet er erstatningsbyggeri, hvor en ældre bygning nedrives for at give plads for en ny.

 

Det er heller ikke muligt ud fra undersøgelsen at vurdere byggeriets påvirkning af landskab og miljø, da dette afhænger af den enkelte bygnings konkrete indplacering i landskabet. Det kan en undersøgelse af den foreliggende karakter ikke belyse.

 

Undersøgelsen viser derfor ikke, om kommunerne har varetaget de hensyn, de skal, i deres landzoneadministrationen i de enkelte konkrete sager.

 

Når det gælder byggeri i naturen, så skal vi selvfølgelig passe godt på den natur og de landskaber, som vi allerede har. Og der er mange steder i landet, hvor vi ikke kan tillade, at byggeri øges af hensyn til naturen. Men det vil være forkert at indføre et generelt forbud mod byggeri alle de steder, undersøgelsen definerer som natur.

 

De regler i bl.a. planloven, som skal sikre at byggeri ikke kommer i konflikt med naturen, mener jeg som udgangspunkt er gode nok.

 

Jeg kan heller ikke ud fra undersøgelsen konkludere, at kommunerne ikke har overholdt reglerne.

 

Derfor har jeg bedt By- og Landskabsstyrelsen tage kontakt til Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg Universitet og Kommunernes Landsforening for at drøfte problemstillingerne og for at finde ud af, om der er et reelt problem.

 

Undersøgelsen vedrører en periode før kommunalreformen. Nu har vi fået nye og større kommuner, og de skal integrere natur- og miljøforhold tættere i én samlet kommunal arealplanlægning. Det må formodes at kvalificere den konkrete sagsbehandling i forhold til tidligere, når planlægningen og enkeltsagsadministrationen er samlet i én myndighed.