Udenrigsministeriet

                                                                                                        Dato:  7. april 2008

 

Besvarelse af spørgsmål 272-274, alm. del, stillet af Steen Gade (SF) den 26. marts 2008.

 

Spørgsmål 272:

 

I udenrigsministerens svar på KOM(2007)0821 – Spørgsmål 1 om fastlæggelse af Grønlands hvalfangstkvoter fremgår det, at der udover gældende kvoter for Grønland tillige for hver art angives højere kvoter under henvisning til, at denne ”skader ikke bestanden”. Vil udenrigsministeren redegøre for, hvilke saglige videnskabelige begrundelser disse kvotetal bygger på?

 

Svar:

 

Det forekommer i besvarelsen af spørgsmÃ¥let hensigtsmæssigt at redegøre for den proces, der fører til fastsættelse af kvoter i IWC til Grønland og andre oprindelige folk. Udgangspunktet er en gennemgang ved den videnskabelige komité af det foreliggende videnskabelige materiale (herunder tællinger), hvilket fører til en vurdering af de enkelte relevante bestandes situation. Resultatet af arbejdet fremkommer i form af et ”management advice”, dvs. en angivelse – enten i form af et enkelt tal eller i form af en ramme – af det antal dyr, der kan tages fra de enkelte bestande uden, at den videnskabelige komité skønner at dette vil skade bestanden. PÃ¥ basis af den videnskabelige proces foregÃ¥r herefter en politisk proces, som skal føre til kvoter, der kan støttes af 75 % af medlemslandene i IWC. Den politiske proces vil ofte føre til mindre kvoter end den, den videnskabelige komité kunne have accepteret. Det var sÃ¥ledes det, der skete i 2007, hvilket f.eks. førte til, at kvoten for grønlandshvaler blev 2 og ikke 5, som den videnskabelige komité ellers kunne have accepteret.

 

Spørgsmål 273:

 

Kan udenrigsministeren bekræfte, at for så vidt angår en bestand på 10.000 hvaler, vil anvendelse af den i 1992 vedtagne ”RMP” (Revised Management Procedure) med en ”tunning” på 0.72 som tommelfingerregel give en kvote på 50 hvaler?

 

Svar:

 

Der er en række artsspecifikke forhold, der vil have betydning for den hvalkvote, der måtte blive fastsat ved en fremtidig brug af RMP (Revised Management Procedure) til fastsættelse af kvoter for kommerciel hvalfangst. Derfor kan man ikke på nuværende tidspunkt ”fastslå” de fremtidige kvoters nøjagtige størrelse. Spørgeren har imidlertid ret i, at anvendelsen af RMP med et ”tuning level” på 0,72, som en tommelfingerregel skønnes at ville give en kvote på 50 dyr. Dette fremgår også af IWC’s hjemmeside.

 

Spørgsmål 274:

 

Kan udenrigsministeren oplyse, hvornår IWC’s (Den Internationale Hvalfangstkommissions) Videnskabskomite første gang anbefalede, at Grønland reducerede hvalfangsten af narhval og hvidhval fra ca. 600 pr. år, og kan ministeren endvidere oplyse, hvorvidt den bebudede grønlandske kvoteplan for narhval og hvidhval vil være klar til 1. april 2008, og hvis ikke, hvornår den da kan ventes?

 

Svar:

 

Som bekendt mener Danmark ikke, at IWC har kompetence i relation til forvaltningen af småhvaler, men man har accepteret, at IWC’s videnskabelige komité kan samarbejde herom. 

 

Den videnskabelige komité i IWC udtrykte for første gang bekymring over hvid- og narhvalbestandenes situation i 1991. Siden da har den videnskabelige komité fulgt situationen og med mellemrum gentaget bekymringen over bestandenes status.

Grønlands Hjemmestyre har til belysning af spørgsmålet supplerende oplyst følgende:

Den mellem Grønland og Canada nedsatte fælleskommission om beskyttelse og forvaltning af nar- og hvidhval, ’Joint Commission on the Conservation and Management of Narwhal and Beluga’ (JCNB) anbefalede i 2001, at fangsterne f.s.v.a. hvidhval skulle reduceres væsentligt. Vedrørende narhval anbefalede kommissionen i 2004, at fangsten i Grønland skulle reduceres kraftigt i sæsonen 2004-2005, og derefter ligge på et niveau så tæt som muligt på anbefalingen fra den fælles videnskabelige arbejdsgruppe mellem JCNB og den nordatlantiske havpattedyrskommission NAMMCO.

Opmærksomheden skal henledes på, at anbefalingen for hvidhval, fra 2001, bygger på en optælling foretaget i vinteren 1998/1999, hvor hvidhvalsbestanden i Vestgrønland blev estimeret til 8.000 dyr. På baggrund af en ny optælling i vinteren 2006 anslår Grønlands Naturinstitut nu bestanden til at være på mere end 11.000 dyr. Forskellen mellem tællingerne fra 1999 og 2006 er ikke statistisk signifikant, men resultatet tyder på, at den drastiske nedgang, som tidligere er observeret, er blevet stoppet.

I relation til narhval skal opmærksomheden henledes på at narhvalbestanden i Melville Bugt ikke indgik i anbefalingen i 2004, på grund af manglende data. Der har i sommeren 2007 været nye tællinger af sommerbestandene i Inglefield Bredning og Melville Bugt. Selv om resultaterne af disse tællinger, samt resultaterne fra de seneste satellitmærkninger, endnu ikke er blevet behandlet i det rette forum, tyder de foreløbige vurderinger på en fremgang i Inglefield Bredning, og - under visse forudsætninger - at de nuværende fangster fra Melville Bugt kan anses som bæredygtige.

 

Der arbejdes fortsat med kvoteplanen.